Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 — 1814]. 91
det neppe mere end af Navn. Han havde vistnok en
mindre afhængig Stilling end sine øvrige Standsbrødre og stod
o o o Ö Ö
sig vel i Regelen ogsaa bedre end disse; men hans
Ejendomsret var meget ufuldkommen. Han maatte ikke jage
paa sin Grund, ikke afhænde nogen Deel deraf, ikke hugge
mere i Skogen end hvad han selv brugte. Han havde al-
O O
tid et Herskab over sig, enten Kongen eller en Adelsmand,
som ejede den saakaldte „Herlighed" til hans Gaard og i
Egenskab af Herlighedsejer nød saagodtsom alle en virkelig
Jorddrots Rettigheder. Til denne maatte Selvejerbonden
udrede indfæstningssum ved Gaardens Tiltrædelse og
Landgilde hvert Aar, i dennes Tjeneste maatte han forrette
Hoverie og af denne kunde han enddog i visse Tilfælde be-
O Ö
røves sin Gaard, t. Ex. naar han, som det hedder, ikke
holdt Gaarden ved Hævd eller huggede Skogen til Upligt.
Forskjellen mellem de saakaldte Selvejere eller jordegne
Bønder og Fæsterne var saa liden, at der oftere endog
opstod Tvivl og Strid om, hvorvidt Bønderne i hele
Distric-ter hørte enten til den ene eller til den anden Klasse:
begge udredede nemlig de samme Afgifter og vare paa
samme Maade indskrænkede i Brugen af sine Gaarde.
En Følge heraf var det ogsaa, at de jordegne Bønders
Antal mere og mere aftog og at Selvejergodset gik over
til at blive Fæstegods. Det var fornemmelig i det sextende
~ c*
Aarhundrede og fornemmelig ved Mageskifter mellem Kro-
c? ö ~
nen og Adelen, at dette skete. Kronen afstod ved saadanne
Lejligheder hyppigt sine Rettigheder eller sin Herlighed i
jordeget Bondegods til en eller anden Adelsmand, som
udlagde andet Gods ti! Vederlag, og gav ham derhos i
Regelen Tilladelse til at handle med Selvejerne om, at afstaae
sin Ejendomsret. Vel var dette kun en Tilladelse, der
ikke syntes at betage de jordegne Bønder Friheden til selv
at bestemme om de i saa Henseende vilde føje sig efter
Herremandens Ønske eller ikke. Men i de allerfleste
Tilfælde blev dog Udfaldet saadant, at de virkelig afstod sine
Gaarde og gik over til at blive Fæstebønder. Deres For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
