Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 93
var, som man af Mandtalslisterne kan see, neppe Tilfælde med
en Tyvendepart, — eller, — efter de senere Skattebreve, —
naar han, foruden det Jordegods, som han selv brugte og
besad, tillige ejede andet, som han oppebar Landskyld af,
blev han ilagt en særegen Afgift foruden den almindelige,
saakaldte Lejlændingsskat; i andet Tilfælde skattede han
lige med en Lejlænding, og det er saa langtfra at denne
Beskatningsmaade, saaledes som den i Danmark brugelige,
<T> ’ o C 7
kunde have nogen Formindskelse i Selvejendommen tilfølge,
at den tvertimod maatte befordre samme, da den gjorde
det mere fordeelagtigt for en Jorddrot at sælge de
Gaarde, som han ikke selv brugte, end at bygsle dem bort.
En yderligere Sikkerhed for Odelsgodsets Bevarelse hos
dets oprindelig Besiddere laae i Indløsningsretten, som efter
den i hiin Tid gjældende Odelshævd af 60 Aar efter
Magnus Lagabøter og 30 efter Christian den Fjerde lagde
næsten uoverstigelige Hindringer ivejen for at samle store
Ejendomme ved Kjøb fra Bønderne. — I den katholske Tid
havde de hyppig Gaver af Jord til Klostre, Kirker eller
Prestebord i høj Grad bidraget til at formindske
Selvejergodset. Paa denne Maade var efterhaanden ikke meget
langt fra det halve Land kommet i Kirkens Eje; men
deraf gik en stor Deel tabt ved Reformationen, og senere er
O 7 O
Kirkegodset snarere bleven formindsket end forøget, da
Gaverne blev sjeldne, medens der hyppigt klagedes over,
at de Kirker eller Prestebord fra gammel Tid tillagte
Gaar-der frakom samme, idet Private tilegnede sig Ejendomsret
derover. — Af Kronens Jordegods var det meste erhvervet
ved Reformationen og havde tilforn hørt under Klosterne
og Biskopsstolene. Derimod kan det neppe antages, senere
at have havt nogen betydelig Tilvæxt, idetmindste ikke paa
Odelsgodsets Bekostning.*) Den samme Grund, som efter
*) Enkelte betydelige Adelsgodser er derimod efter
Reformationens Indførelse tilfaldet Kronen, saasom Gyrvild Fadersüatter
Sparres (1582) og Hannibal Sehesteds (1G51) [hvoraf dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
