Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
I. E. Sars,.
havde imidlertid, som for bemærket, allerede tidligere
været i Adelsmænds Eje, og var erhvervet ved Indgiftning
i Norske adelige Familjer, ved Arv eller Kjøb fra disse.
Af Sædegaardene var de fleste ældre end Reformationen,
og saaledes kan det overhovedet antages, at Jordegodsets
Fordeling mellem Krone, Kirke, Adel og Odelsbønder i
det Væsentlige er forblevet uforandret fra Reformationens
Indførelse og indtil Midten af det svttende Aarhundrede.
O J
Ved denne Tid begyndte Pantsættelsen og senere
Salget af det Norske Krongods. De store Skatter, som
Christian den Fjerde udskrev til sine uheldige Krige og ødsle
Hofholdning, forsloge ikke til at dække Udgifterne. Han
greb derfor gjentagne Gange til den Udvej at optage Laan
hos Adel, Borgere og Bønder mod Pant i Kronens
Ejendomme og under Forbehold af at indløse dem igjen senere.
Hans Eftermand fortsatte hermed og ved den stedse
stigende Finantsnød blev der aldrig Tale om nogen Indløs-
Landskylden for dem, optog nye Avisgaarde, satte
vilkaarlige Arbejdstaxter eller paalagde Arbejdspenge, der vare
større end Kgl. Majts. Skatter, og forarmede derved mange
af dem saaledes, at de maatte forlade sine Gaarde, som
derover stode øde. De, som undlode at indfinde sig til
Arbejdet paa hans Sædegaarde, „fordi de i det forgangne
Aars haarde og dyre Tid ingen Kost havde at tage med
sig," „dennem lader Niels Lange eller hans strenge og
umilde Tjenere hente ved Bondelehnsmanden ligesom
Misdædere, og sætter dem paa en Træhest, endeel saalænge til
de falder i Daansel, og saa derefter aldrig forvinder den
Svaghed." Der nævnes tre Bønder, som vare blevne
straffede paa denne Maade, og heraf sees, at det neppe kan
være rigtigt, naar T. A. Becker (Danske Herregaarde, 8
Binds 3 Hefte) antager, at Træhesten først efter
Souverainitetens Indførelse er kommen i Brug paa de Danske
Herregaarde. Man kan være sikker paa, at den her maa have
været temmelig almindelig, naar der enddog findes Spor af
dens Brug i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
