Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
I. E. Sars,.
som tilforn fandt Stod med vilkaarlig Forandring og
Overtrædelse af Bygselcontracten, men ogsaa indlod sig paa at
bestemme dennes Indhold, hvorved det blev Jorddrotten
formeent at nyde de Fordele af sit Bygselgods, som han
ved privat Overeenskomst og uden at forurette nogen vilde
have kunnet opnaae. Med Hensyn til den aarlige Afgift
eller Landskylden er det saaledes baade i Christian den
Fjerdes og Christian den Femtes Love fastsat, at den skulde
udredes „som af gammel Tid været haver," det vil altsaa
sige efter det Værd, som Jordegodset havde paa en Tid,
der endog ligger langt forud for Begyndelsen af det
syttende Aarhundrede, da som bekjendt Christian den Fjerdes
Lov udkom (1604). Naar man nu betænker, hvor meget
Jordegodset siden steg i Priis, — ofte i en Tid af
hundrede Aar til det fem- og sexdobbelte og derover, — er
det indlysende, at den Landskyld, som en Jorddrot i det
attende Aarhundrede var berettiget til at oppebære af sin
Gaard, ikke paa langt nær kunde være nogen
fyldestgjø-rende Rente af den Capital, som Gaarden efter de
daværende Ejendomspriser repræsenterede, og som Beviis herfor
vil det være tilstrækkeligt at anføre, at der af Gaarde, der
stode i en Priis af indtil 3000 Rdr., stundom kun erlagdes
5 Rdr. i Landskyld, altsaa neppe en Tyvendepart af
Renten af den Sum, som Gaardens Salg vilde have indbragt*).
I Danmark var, som bekjendt, Landgilden ogsaa bestemt
ved Loven og maatte ikke vilkaarligt forhøjes; men denne
Indskrænkning vilde her, selv om den var bleven overholdt,
kun have havt lidet at betyde, da Proprietairen til
Gjengjæld kunde paalægge desto mere Hoverie, hvilket han
betragtede som den væsentligste Indtægt af sit Fæstegods,
*) S. t. Ex. Stampes Erklæringer V. 180. — Landskylden var
oprindelig bestemt i visse Varer, Korn, Smør, Fisk, Huder
o. s. v., men den erlagdes ogsaa i Penge, for hvilket
Tilfælde der ved Fr. 5 Febr. 16 85 blev sat en vis Taxt paa
adskillige af hine Varer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
