- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
115

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norge under Foreningen med Danmark [153 7 —18 14]. 115

Mængdevis ud af Landet. Der tilfaldt Kronen Aar efter
andet store Masser af Jordegods for resterende Skatter;
man regner, at nærved en Trediedeel af Landet blev lagt
øde; Ejendomspriserne sank til det Halve og derunder,
Säiä dit Regjeringen endog maatte gribe ind og fastsætte en
vis Taxt, hvorefter Jordegods skulde modtages som
Betalingsmiddel. Men ogsaa i den følgende Tid vedblev
Tilstanden at være slet og nogen virkelig Forbedring indtraadte
ikke før i 1784, da Reformerne i Landbovæsenet tage sin
Begyndelse. Danmarks Folkemængde forøgedes i Perioden
fra 1735—84 saa langsomt, at, den næsten kan betragtes
som stillestaaende; en stor Deel af Landet vedblev at ligge
øde; Skatterestantserne vedblev at være store, skjønt
Her-regaardsejerne, vare gjorte ansvarlige for Skattens
ordentlige Inddrivelse; Bøndergaardene vedbleve at staae i lav
Priis; Bonden vedblev at være gjældbunden og forarmet
og ude af Stand til at udrede de ham paahvilende
offentlige Byrder. Regjeringen søgte forgjæves at sætte en
Grændse for de hyppige Bortrømninger, hvorved
Bondegodset blev lagt øcle, ved at bestemme Fredløsheds Straf
for den, som uden Proprietairens Tilladelse forlod sin Gaard:
de vedbleve desuagtet gjennem den hele Periode at være
ganske almindelige og omtales endnu i et Andragende af
1786 som en „grasserende Syge," mod hvilken
Herremændene efter Sædvane søgte Regjeringens Raad og Bistand.

Den Norske Bondestand blev ikke mindre end den
Danske betynget med høje Skatter, navnlig i sidste
Halvdeel af det syttende Aarhundrede, da, som det hedder i
Rosencreuz’s Relation*), „Contributionerne i Norge langt
overstege det, som ordinairement af en Tønde Hartkorn i
Danmark betaltes." Der mangler heller ikke Klager og

c? O O

Skildringer, som vise, at Tilstanden ogsaa i Norge var
maadelig nok og at den Norske Almue følte sig sterkt
trykket ved de exempelløst høje Skatter, som blev den

*) Budstikken 1823.

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free