Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
I. E. Sars,.
ninger saa talrige, at de udgjorde en heel Codex; hvor
Monopoler og Privilegier altid begunstigede en liden Deel
af Indbyggerne paa de øvriges Bekostning; hvor den
virksomme Handelsmand havde et saa snevert og dertil saa
usikkert Felt for sine Speculationer, da han altid maatte
befrygte, at en eller anden oflentlig Foranstaltning
tilintetgjorde hans bedst overveiede Plan.
Folketællingslisterne fra 1769 vise ogsaa, at de Norske
Kjøbstæder dengang endnu stode meget tilbage, og at deres
Befolkning var paafaldende svag i Forhold til
Landbefolkningen. Medens der i det egentlige Danmark regnedes 183
Byboere paa hvert tusinde Mennesker, i Slesvig 166 og i
Holsteen 240, kom der i Norge kun 89 paa hvert Tusinde.
Den første blandt de Norske Byer, Bergen, havde dengang
kun 13700 Indbyggere, den anden, Kongsberg, 8000,
Christiania og Throndhjem 75(J0, Fredrikshald 3800,
Christians-sand 3000. Alle Norges Byer tilsammen talte kun lidt
over i 4000 Indbyggere, Danmarks og Hertugdømmernes
derimod over 214000. Sammenligner man disse Tal med
de tilsvarende i vore Dage, vil man see, at Forholdet
siden hiin Tid væsentlig har forandret sig til Norges
For-deel.
Man bør imidlertid ingenlunde forestille sig, at
Handelen og de øvrige Kjøbstadnæringer under Foreningen
med Danmark ganske have været standsede i sin Udvikling
ved Regjeringens forkcerte Foranstaltninger, eller at
Danmarks Kjøbstæder ved at begunstiges paa de Norskes
Bekostning havde gjort en hurtigere og stadigere Fremgang
end disse. Den Dansk-Norske Regjerings Handelspolitik
har vistnok forvoldt uberegnelig megen Skade; men det
kan være et Spørgsmaal, om Norge eller Danmark har
lidt meest derunder. Og det er saa langt fra, at
sidstnævnte Lands Kjøbstadnæringer gjorde forholdsviis mere
betydelige Fremskridt under Foreningen mellem begge
Riger end det førstnævntes, at tvertimod det Modsatte har
fundet Sted. Vi have seet, at Danmark i 1769 havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
