Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 —1 814]. 29
forfatning, var det en uoverstigelig Hindring, at Communen
ikke havde bestemte Grændser, idet nogle communale
Anliggender tilhørte Prestegjeldet, andre Sysselen, atter andre
Heredet, medens disse Inddelinger ikke faldt sammen.
Heredet eller Skibredet maatte nærmest have kunnet
udvikle sig til en virkelig Commune; men Skibredet savnede
Organisation, det havde ingen særegen offentlig Functionair,
uden hvilket det vanskelig kunde hæve sig til nogen
betydende Selvstændighed, og af de faa Anliggender, som var
det overladt, kom det vigtigste, nemlig Udredelsen af
Le-dingsskibe, efterhaanden ud af Brug, idet den gik over til
en Skat, der ikke faldt paa Communerne, men paa
Eiendommene. — Det fulgte af sig selv, at Bycommunen maatte
være langt mere centraliseret end Landcommunen. Den
første havde skarpt bestemte Grændser, den sidste derimod
ikke. De fire saakaldte villæ forenses, Throndhjem, Bergen,
Oslo og Tunsberg, dannede i administrativ og jurisdictionel
Henseende et fuldkomment afsluttet Hele. Hver af dem
udgjorde et eget Lagdømme og en egen Syssel, hver af dem
havde sin egen Byfoged og sit Raad, hvilke sidste
oprindelig vare reent communale Myndigheder, paa hvis Valg
Menigheden endnu i det fjortende Aarhundrede havde en
lovlig anerkjendt Indflydelse*). Dette var vistnok paa
Reformationens Tid længst ophørt for Byfogdens Vedkommende,
som nu kaldes kongelig Foged**), og rimeligviis udnævntes af
Lehnsherren, men med Hensyn til Valg af Raadmænd og
Borgermestere synes den gamle Regel at have staaet ved Magt
*) Raadet skulde adnævnes for hvert Aar, efter Retterbod 12 95
(Norges gl. Love III. 2 6) af Gjaldker og Lagmand med de
bedste Mænds Raad, efter Rb. 19de Juli 1320 (ib. 150), af
Sysselmand, Lagmand og Bymændene paa deres Møde.
Gjald-keren eller Byfogden udnævntes igjen efter Rb, 1346 (ib. 16 6)
og Haak. Magnussons Rb. (ib. 212) af Raadet med
Sysselmandens eller Lagmandens Samtykke.
**) Rec. 153 9. Paus III. 2 9 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
