Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — 1814]. 31
Samfundsforholdene i det sidstnævnte Land forstenede sig
i en Eensartethed, der sikkrede Enhver hvad han besad,
men ingen Plads levnede til fremadstræbende Kræfter,
fordrede Bevægeligheden i det. Danske Samfund og den stadig
~ ~ O o
fortsatte Kamp mellem gamle og nye Rettigheder en fast
Sammenslutten og en aldrig hvilende Selvvirksomhed fra
Byboernes Side, dersom de ikke skulde ligge under i
Kampen og tabe sin Frihed. — Alene med Undtagelse af det
i en urolig Tid nær Grændsen anlagte Sarpsborg, blev
ingen af de Norske Kjøbstæder befæstet, og dette er ganske
vist et Vidnesbyrd om, at der i Norge tidlig herskede en
Orden og Retssikkerhed, som man i de fleste europæiske
Lande netop ved Anlægget af og Sammenflytningen i Stæder
søgte at opnaae*), men ogsaa et Vidnesbyrd om, at
Samfundet tidlig var standset i sin Udvikling; thi uden Kamp
og Uro var en Udvikling neppe mulig i hine Tider. De
fleste af Danmarks mere anseelige Kjøbstæder bleve derimod
snart befæstede mod inden-og udenlandske Voldsmænd; ved
en kongelig Haandfæstning**) tilstodes Adelsmanden Ret
til at befæste sin Gaard og Borgerne til at befæste deres
By, og heri ligger en Tilstand betegnet, der medførte, at
Byboerne maatte nøie slutte sig indbyrdes sammen og skarpt
udskille sig fra det øvrige Folk. — De Norske Kjøbstæder
gik af sig selv og umerkeligt fra Markedspladse og
Fisker-leier, hvis Beboere i et og alt stilledes lige med
Hereda-bønderne, over til at blive selvstændige Communer, og de
traadte aldrig i noç;et Modsætningsforhold til de omliggende
Ö O C Od
Landdistricter; de erhvervede ingen Rettigheder, der st il—
lede dem høiere end disses Befolkning; Byboeren nød den
samme fuldkomne Frihed og Retssikkerhed som Bonden;
Byerne fik egen Jurisdiction, men Jurisdictionen i J3yen
var ikke forskjellig fra Jurisdictionen paa Landet, og var
intetsteds kommen i geistlige eller verdslige Stormænds Be~
*) Munch, D. N. Folks Hist. I. 2. 719.
**) Valdemar III’s af 132 6 (K. Ankers Lovhist. II. 55 3). «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
