Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7 —1814], 33
Gildeforstandernes Mønster. Communens Selvstændighed
var saaledes her i egentligste Forstand Borgernes eget
Verk, og den cominunale Udvikling maatte blive desto
kraftigere, jo mere den havde Characteren af Oprindelighed.
Gildevæsenet forplantede sig ogsaa til det øvrige Danmark
og til Norge, og det er oplysende med Hensyn til de
forskjellige Betingelser, under hvilke Kjøbstadvæsenet
udviklede sig i de to Lande, at iagttage, hvor langt dybere
Rødder det slog i Danmark end i Norge. I det
sidstnævnte Land, hvor Gilder allerede findes nævnte i
Slutningen af det ellevte Aarhundrede, naaede de aldrig til at
blive andet end Foreninger til selskabelig Opmuntring; der
var ingen Anledning for dem til her at eftertragte en
særegen Jurisdiction, dertil var de retslige Forholde i det Hele
O J c
for fast ordnede; de fik ingen Indflydelse paa Communens
Anliggender, dertil var det cominunale Liv for lidet
bevæget. I Danmark derimod udbredte Gildevæsenet sig
sterkt og vandt tidlig en stor Betydning. Gilderne
erhvervede for sine Medlemmer mange Fortrin fremfor de øvrige
O o
Ivjøbstadborgere: de havde sin egen Ret og
Rettergangs-maade, der var bygget paa egne, af dem selv forfattede
Love, de saakaldte Gildeskraaer. Om de end ikke i det
egentlige Danmark udgjorde den Grundvold, hvorfra en fri
Communalforfatning har udviklet sig, gav de dog et
mægtigt Fremstød til Borgerstandens Udvikling, og alene ved
saadanne Forbindelser kunde denne bevare sin
Selvstændighed ved Siden af en mægtig og stedse mere
omsiggribende Adel. — I Løbet af det trettende Aarhundrede
erhvervede de fleste Danske Kjøbstæder egen Jurisdiction og
Communalforfatning. Denne Forandring hidførtes vel ikke
her, som mangesteds i det sydligere Europa, ved Oprør
og blodige Stridigheder; men den indtraadte heller ikke,
saaledes som Tilfældet synes at have været i Norge, ganske
uden Kamp og Anstrengelse fra Borgernes Side, alene som
en naturlig Følge af Forholdenes Udvikling; det er
tvertimod klart, at ikke blot de saakaldte middelbare Kjøb-
ä
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
