Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 —1 814], 73
bundsforfatning efterhaanden nedsank, navnlig efterat den
ledende Stad, Lübeck, ved Grevefeiden havde lidt saa store
Skaar i sin Magt og Anseelse, medførte, at de Love, som
Forbundets Medlemmer engang; uden Knurren havde under-
C ö
kastet sig, nu ble\e lidet respecterede, at Hanseaterne mere
og mere unddrog sig Stapeltvangen, drev Handel med „ufrie
Folk" (d. e. Korske Borgere) over paa Stranden, og
besøgte ulovlige Havne norden- og söndenfor Bergen.
Borgerskabet i denne Bye vandt derved lidt efter lidt nye Kræfter
og i Begyndelsen af Christian den Tredies Regjering
dristede de sig enddog til at udruste Skibe og Jagter for at
deeltage i Nordlandshandelen. De Contoirske kom herover
i den største Bevægelse; de klagede til Raadet i Lübeck
over hvad de kaldte et Brud paa deres Privilegier; de
truede med at ville forlade Contoiret; de krævede af
Befalingsmanden paa Bergenhuus, at han aldeles skulde forbyde
Borgerne at fare enten norden eller sønden, og erklærede,
at de i modsat Fald ikke vilde udrede en eneste Nordfarer
mere: det kom enddog til Haandgribeligheder mellem Bor-
3 Zr cc
gerne og de Contoirske, idet de sidste, som det heder, da
hines Skibe vare udlagte paa Fjorden, reiste ud efter dem
og tvang nogle af dem til at vende tilbage. Men
Borgerskabet lod sig ikke længere skræmme, og, skjønt de
hverken hos Kongen eller hos den daværende Lehnsherre paa
Bergenhuus, Christopher Hvitfeldt, synes at have fundet
tilbørlig Beskyttelse, var den offentlige Myndighed dog bleven
for sterk til at Tydskerne nu, som tidligere, skulde kunne
trodse den og sætte deres Villie igjennem med Magt.
Christopher Hvitfeldt lod svare paa deres Fordringer, at han
vel, for ikke at staae i nogen Tvist og Uenighed med dem,
skulde undlade at sende sit eget Skib afsted, og at han
skulde anvende sin vderste Flid for at bringe Borgerne til
J O ö
godvillig at give noget efter med Hensyn til deres Seilads
paa Nordlandene, men at han ingenlunde kunde forbyde
dem denne, da de ikke mindre end Tydskerne havde
fremfarne Kongers Privilegier derpaa. Christian den Tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
