Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 — 1814]. 75
currence; Strømmen havde nu vendt sig, de ophørte
efterhaanden at være uundværlige, de havde ikke længere Magt
til at undertrykke enhver mod dem fiendtlig Interesse, og
det var urimeligt at fordre opretholdt som en Rettighed, hvad
de alene havde besiddet i Kraft af denne.
I 1556 fik Christopher ^Valkendorf Befalingen paa
Bergenhuus Slot. Det er bekjendt, hvorledes det lykkedes
denne Mand ved sin faste Holdning at knekke de
Contoir-skes Overmod, og hvorledes han tvang deres uundværlige
Hjælpere i alle Stridigheder og Slagsmaal med Borgerskabet,
de tydske Haandverkere, til at forlade Landet eller gaae
ind under Byens Regimente og sverge Kongen Lydighed
som andre Borgere. Contoiret blev derved, som
^Valkendorf skriver, vel 250 Mand mindre og Byen saameget
mere. Det var det første ligefremme Angreb paa den
mægtige Kjøbmandsstat, der i saa lang Tid havde hersket over
Bergen, og det opnaaede fuldstændig sin Hensigt, uden at
Hanseaterne turde vove at lade det komme an paa en Kamp.
I Begyndelsen brugte de store Ord og Trudsler, hvorover
mange af Borgerne, som saa ofte havde maattet føie deres
Overmagt og hensynsløse Voldsomhed, bleve saa forferdede,
at de lode deres Gods bortfiytte fra Byen; men, efterat
^Valkendorf havde viist, at han ikke lod sig skræmme, efterat
han havde ladet Slotsmuren besette med Skyts og truffet
Foranstaltninger til at skyde Bryggen i Brand, saafremt
Tydskerne skulde foretage sig noget Oprørsk, faldt de
ganske tilføie og indrømmede ham alt hvad han forlangte.
Stillingen inden Bergen var derved med eet Slag bleven
forandret: den Skiæk, der havde staaet af de Contoirske, den
Tvang, hvorunder Borgerskabet havde været holdt, var
tilintetgjort, og det var paa en eftertrykkelig Maade viist,
at Contoirets Bestaaen som en særegen Kjøbmandsstat var
afhængig af hvor længe Kongen fandt for godt at taale, at
der inden hans Riger fandtes en Corporation, som ikke rettede
sig efter Landets Love og ikke anerkjendte hans Myndighed.
I 1559 døde Christian den Tredie, og hans Efterfølger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
