Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [153 7 — 1814]. 91
1662 var Trælasthandelen fuldkommen fri og kunde drives
saavel af Bønder som af Borgere. Denne Frihed bragte
neppe Bønderne nogen synderlig Fordel, hvorimod den i
høi Grad bidrog til at befordre en overdreven Hugst. De
fremmede Skippere havde det langt mere i sin Magt at
bestemme Priserne, saalænge de kunde forsyne sig med
Tømmer umiddelbart hos Bonden, som ofte var nødt til at sælge
til en hvilkensomhelst Priis, — desto mere, jo lavere Prisen
var, — for at skaffe de til Skatternes Betaling fornødne rede
Peno-e, og i Landdistricterne, hvor Concurrencen ikke kunde
O’ O 7
være stor, end senere, da Trælasthandelen blev indskrænket
til visse Steder og forbeholdt Borgerstanden alene. Og for
Kjøbstæderne maatte hiin Frihed være til den største Skade,
eftersom Borgerne vare tvungne til at holde Priser med
o o
Bønderne.*)
At Trælasthandelen ikke desto mindre, ogsaa inden de
ovenfor nævnte Privilegier bleve givne, i høi Grad bidrog til
Byernes Opkomst, er uimodsigeligt. Den gav Stødet til
*) I de norske Kjøbstæders Deputeredes Supplication af 3 6 6 1
(i Rigsarch.) ansøges om, at Trælasthandelen alene maatte
forbeholdes Borgerstanden, „eftersom Bøndernes Lastebrug og
Kjøb med Fremmede er en almindelig Lands Forderv for alle,
som udi Kjøbstæderne nogen Handel og Brug have; thi først
er de Fremmede Bondens Vilkaar bekandt, og giver hannem
som et sat Marked, ikke efter hans Arbeide eller Lastens
Verd, mens hvad han af Miskundhed vil, hvorefter Borgerne
maa gaae eller lade Lasten ligge til Forraadnelse. Bonden
er og saa til Sinds og den Fremmede geneiget, at han før
det til hannem for halv Verd afhænder end den Indlændiske
derpaa den ringeste Skillings Fortjeneste forunder, hvorover
Skovene i stor Mængde udhugges, efterdi Bonden derfore saa
lidet bekommer, at det intet kan forslaae enten til hans
Skatters Betaling eller Levnets Ophold." — Denne Fremstilling
kan vistnok mistænkes som eensidig, men savner neppe Grund;
vist er det, at Træiastpriserne, indtil omkring Souverainitetens
Indførelse, holdt sig yderst låve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
