Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
I. K. Sars.
Henseende stode uendelig meget høiere nu end i
Reformationens Tidsalder, er udenfor al Tvivl, Dengang var
Handelen i det søndenfjeldske Norge endnu yderst ubetydelig,
og i det Nordenfjeldske indskrænket til Bergen, hvor den
ganske var i Fremmedes Hænder; nu derimod var der
overalt en livlig Virksomhed og de Fremmede overalt
fortrængte. Dengang var Kjøbstædernes Søfart indskrænket
til Kystseilads med Smaajagter og Baade; nu derimod havde
enddog det ubetydeligste Ladested Skibe i udenrigsk Fart,
og de større Byer eiede anseelige Handelsflaades som
besøgte alle Europæiske Farvande. Nu overhovedet kunde
Norge siges at have en virkelig Borgerstand, medens
Kjøb-stadbefolkningen paa Reformationens Tid, nedsunken i Armod
og Afhængighed og uden egentlig borgerlige Næringer,
neppe fortjente at kaldes saa.
Dette var et stort Skridt fremad imod Folkets
nationale Emancipation. Den Norske Borgerstand ved
Enevældens Oprettelse var hverken synderlig velhavende eller
synderlig oplyst, men den stod i begge Henseender langt
over det øvrige Folk. Ved Handelen bragtes den i en
stadig Forbindelse med andre mere oplyste Nationer, og
den stigende Velstand og Virksomhed maatte bidrage til
<> ~ o
at hæve den i saa lang Tid nedtrykte Almeenaand. Paa
Reformationens Tid stod der endnu nogle Rester igjen af
den gamle Communalforfatning; men disse vare aldeles
betydningsløse, fordi den fattige og faatallige Bybefolkning
ikke formaaede at gjøre noget Brug af dem. Ved
Souve-rainitetens Indførelse derimod, da ethvert Spor af
Selvstyrelse var tilintetgjort og Byerne fuldstændigt underlagte
den centrale Administration, var til Gjengjeld Betingelserne
for et virksomt Communeliv i langt høiere Grad tilstede,
og der fandtes nu mere af den Aand, som havde affødt
O 7
Middelalderens Communalforfatninger. I de større Byer
gjorde Borgerskabets Fordring paa at deeltage i Bestyrelsen
af de comrnunale Anliggender sig stedse mere og mere
gjeldende, saa at Regjeringen mod Slutningen af det syt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
