- Project Runeberg -  Norge under Foreningen med Danmark 1537-1814 /
108

(1858-1865) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

I. K. Sars.

sentation paa Rigsdagen en selvstændig politisk Betydning.
Herved vilde maaskee en fri Forfatningsudvikling have været
betrygget. Uheldigviis var en saadan Forening umuelig
paa Grund af den dvbe sociale Adskillelse mellem Adelen
og det øvrige Folk, og de store Forrettigheder, som den
førstnævnte besad Rigsraadet beskyttede og udvidede disse,
og den øvrige Adel gav heller Afkald paa enhver politisk
Indflydelse, end den vilde udsette sig for at tabe noget af
hine lucrative Privilegier, hvorved i Virkeligheden dens
Stilling i Samfundet blev undergravet. Adelens sociale For-

n o

trin kunne nemlig forekomme naturlige, saalænge den regjerer
Samfundet, saalænge den er politisk virksom og gaaer foran
i Krig og Fred: men de blive utaalelige, naar den drager

ei o 7 n * o

sig ud af det offentlige Liv. Et saadant Forhold maatte
ogsaa have en degraderende Indflydelse paa Standens hele
Characteer. Dens Frihedsaand og Fædrelandssind tabte sig
mere og mere. Alene naar det gjaldt dens Frihed for at
deeltage i de offentlige Byrder viiste den Sammenhold og
Fasthed; for Samfundets almindelige Interesser derimod
syntes den som oftest at være temmelig ligegyldig, og til
de lavere Glasser stillede den sig væsentlig kun i
Undertrykkerens Forhold. Herremændene, som fordum havde
været Landets rette Forsvarere, og hvis Privilegier jo
ogsaa oprindelig grundede sig paa, at de skulde „vove
deres Hals for Kongens og Landsens Fred", viiste sig nu
ofte uvillige til Opofrelser, ofte enddog feige og
forræderiske, naar det gjaldt deres Fædrelands Forsvar. Higen
efter Berømmelse og Udmerkelse blev sjelden blandt dem,
og det Sedvanlige var, at de tilbragte Livet hjemme paa
sine Gaarde, beskjæftigede med at samle Penge og udsuge
sine Bønder*). — Naar det skortede Adelen paa
Almeen-aand og Sands for borgerlig Frihed, kunde disse Følelser
endnu mindre tænkes raadende hos de lavere Stænder.

*) „Ihr Geist war nicht Ehrgeiz, sondem Finanzsucht", Spittler,
Gesch. d. Revol. 1 6 60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:33:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgedmark/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free