Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf orge under Foreningen med Danmark [1 53 7 —1 81 4], 109
Bondestanden, hvis Repræsentation paa Rigsdagene ganske
var bortfaldet i Slutningen af det sextende Aarhundrede,
stod paa en Maade udenfor Samfundet, og Borgerstanden
havde, navnlig siden Reformationen, levet under et altfor
sterkt Tryk og i altfor megen Afhængighed, til at ikke
Sneverhed og Smaalighed skulde være bleven de
fremherskende Træk i dens Characteer. Had mod Adelen og
Misundelse over dens store Forrettigheder synes at være bleven
mere og mere almindelig, og dette havde til Følge, at de
borgerlige Classer satte alt sit Haab til en Forøgelse af
Kronens Magt og ganske tabte Interessen for at bevare
politiske Rettigheder, som efter de daværende
Samfundsforholde fornemmelig korn Adelen til Gode.
At den hele Stænderforfatning savnede Livskraft, at
navnlig Aristocratiet under sin tilsyneladende store Magt
skjulte et dybt indre Forfald, kom tilsyne paa den meest
iøinefaldende Maade ved Statsforandringen i 1660. Denne
var en fuldstændig Omstyrten af det Bestaaende, og den
gjennemførtes ikke destomindre uden nogen Kamp. Sjelden
eller aldrig er vel et større Resultat opnaaet ved saa smaae
Midler og med saa liden Anstrengelse. Der er i det
Angreb, som blev rettet mod den bestaaende Statsforfatning,
intetsomhelst at beundre; det blev ikke foretaget efter en
dybt udtænkt og længe forberedet Plan; det udførtes, uden
at der paa noget Punkt krævedes nogen serdeles
Virksomhed eller Dristighed, og det er bekjendt, at Kongen
var meget langt fra at legge nogen fast Holdning for Dagen,
at han tvertimod efter al Sandsynlighed vilde have trukket
sig tilbage eller ialfald aldrig have gaaet saa langt, som han
gik, saafremt der havde viist sig Tegn til alvorlig Modstand.
Men det viiste sig, at baade Rigsdag og Rigsraad vare saa
aldeles ude af Stand til at forsvare sin Plads som
selvstændige Statsautoriteter, at Kongen blot behøvede at
ud-strekke sin Haand efter Enevoldsmagten for at faae den,
og Hofcamarillaens Foretagende blev saaledes kronet med
et Held, som den selv neppe havde kunnet vove at haabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
