Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
I. K. Sars.
bestandig gaaet tilbage; Danmark de/imod var gaaet fremad
og havde et kraftigt Aristocratie, en talrig velhavende Bor-
O c5 7 O
gerstand, et sterkt bevæget offentligt Liv, paa samme Tid
som det Norske Folk var nedsunket i en fuldstændig
Opløsning, uden Ståt, uden Stænder, der kunde danne en
Forbindelse mellem de vidt adskilte Bygdelag. Derfor ophørte
ogsaa Norge i denne Tid at føre en selvstændigTilværelse. Det
o r» o
modtog Kirkereformen fra Danmark, og med denne fulgte
Dansk Sprog og Dansk Literatur; i begge Riger beherskedes
Ståt og Samfund af det Danske Aristocratie, og dets In-
O ’c?
stitutioner blev ogsaa i Norge det Mønster, som man stræbte
at danne sig efter. Den Norske Nationalitet syntes ganske
overveldet og førte i lang Tid kun et latent Liv hos
Bondestanden. Men imidlertid forberedes et Omslag
umerke-ligt. Efter Reformationen gaaer Byerne i Danmark tilbage,
og det offentlige Liv og Communelivet hensygner. I Norge
derimod løsnes Næringsveiene fra de Lænker, hvormed de
i Aarhundreder havde været bundne; Byerne gaae fremad
i Velstand og Folkemængde, og der danner sig en driftig
Borgerstand. Saaledes gjenvindes efterhaanden
Betingelserne for en selvstændig Udvikling, idet Norge styrkes og
Danmark svekkes, saa at det ene Folk ikke beholder en
saa ubetinget Overlegenhed over det andet, at det
nødvendigviis maa beherske det, men at de begge kunne udvikle
O " c?
sig ved Siden af hinanden og paa en eiendommelig Maade.
Men det er først i det attende Aarhundrede, at vi atter see
den Norske Nationalitet fremtræde paa en umiskjendelig
Maade, — ikke blot i Levningerne af en fossil Cultur, men
i et fremadskridende Culturliv, — og til at fremskynde
denne Emancipation har Statsforandringen i 1660 ved sine
Følger i ikke ringe Grad bidraget.
Norge havde vel ogsaa sin Adel, som gik til Grunde
efter Souverainitetens Indførelse, og sine
Stænderforsamlinger, der ophørte med Statsforandringen. Men, hvad
Adelen angaaer, da var den, som ovenfor omtalt, unational,
og med de saakaldte Norske Stænder maa man ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
