Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
I. K. Sars.
Nordmand af Fødsel er bleven betragtet som en
uvæsentlig, intetsigende Omstændighed. Det fælleds Characteerpræg,
den umiskjendelige Overeensstemmelse i Smag og
Aandsretning, der forbinder ham og de følgende Norske
Forfattere til en særegen Gruppe i Kredsen af den danske Literaturs
Mænd, er ikke bleven udhævet, og hvad disse sidste angaaer, da
har man vel ikke kunnet frakjende dem et norsk nationalt
Grundpræg, man har ikke kunnet nægte, at der efter
Holbergs Tid indtræder et Modsætningsforhold i den fælleds
t7> O
Literatur, i hvilket Forskjellen mellem Norsk og Dansk
Folkeeiendommelighed kommer tilsyne; men Betydningen
af dette Forhold er ikke bleven liøit anslaaet og dets
egentlige Væsen som oftest aldeles miskjeridt. I de fleste
literaturhistoriske Fremstillinger berøres det kun leilighedsviis
og som et overfladisk, underordnet Phænomen, idet man
ingenlunde synes at liave villet indrømme det en saadan
Udstrækning eiler en saadan Dybde, hvorved den hele
Li-teraturbevægelse fremstiller sig som Productet af to i national
Henseende adskilte Folks Samvirken inden den fælleds
Sprogkreds*;. Saaledes har derimod den förste blandt
Danmarks critiske og æsthetiske Forfattere opfattet det**). 1
*) N. M. Petersen ytrer i Indledningen til sin Skildring af det
attende Aarhundredes Literatur (Bidrag etc. IV. 80), „at en
Betragtning af Forholdet til Norge netop nu, da det gjør sig
gjeldende i Literaturen, vilde være høist tiltrækkende, især
naar det betænkes, at de tvende vittigste og meest originelle
Digtere i den fælleds Literatur, de to største Genier, som
Aarhundredet har frembragt i de forenede Riger, vare
Nordmænd." Men han viser denne Undersøgelse fra sig, fordi det
„ikke lykkedes ham at komme til nogen klar Antkuelse," og
vender ikke senere tilbage hertil, skjønt det maatte synes
indlysende, at en Skildring af Literaturens Historie, der
undlader at tage Hensyn til hiint Forhold, ikke kan undpaae at
blive eensidig og forfeilet.
**) J. L. Heiberg, Udsigt over den Danske Skjønne Literatur.
Prosaiske Skrifter, 3die Bind; jfr. Om Digtermisundelse, ssts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
