Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1537 — I 8 14j, 1(57
Skole bekjæmpede det tydske Bardevæsen og det forskruede
Seraphsprog, der truede med at nedbryde, hvad Holberg
havde opbygget, ikke blot ved bidende Persifflage og
vittige Indfald, men ved en omfangsriig poetisk Production al
stort og blivende Verd, ved hvilken vistnok en fra Holberg
i mange Henseender forskjellig Tone blev indfort i
Literaturen, men som dog i Valget af Forbilleder og i stilistisk
Characteer røber et saa nært Slægtskab med ham, at den
vistnok med fuldkommen Ret kan betegnes som en videre
Udvikling paa den af ham lagte Grundvold*). — Hvilken af
disse to Retninger, den Ewaldske og den Norske
Digter-skoles, der har havt den meest indgribende Virkning paa
den senere Literatur- og Sprogudvikling, er et vanskeligt
Spørgsmaal at afgjøre; men det er vist, at begge have havt
en stor Betydning, og at, om det kan indrømmes, at
Literaturen uden Ewald neppe vilde have faaet en saa riig og
fleersidig Udvikling, saa havde den paa den anden Side
uden Wessel og de øvrige Norske Digtere neppe bevaret
saa godt sin eiendommelige nationale Characteer, men vilde
*) J. L. Heiberg siger i sin Udsigt over den Danske skjønne
Literatur, hvoraf det Ovenstaaende for en væsentlig Deel er
laant: „Subjeetivt betragtet, kan man neppe tillægge den
Norske Digterskole den Idee at bygge paa Holbergs Grund;
thi denne Idee var de daværende Digtere neppe bevidst, var
ikke klart tænkt eller enddog følt. Objectivt fandt den
derimod Sted, Digterne selv tildecis uafvidende. Det er ikke
usandsynligt, at en vis Overeensstemmelse af de Norske
lægtere med Holberg, paa Grund af deres fælleds Fødeland, har
som en fælleds Drift virket gjennem dem alle til et fælleds
Maal; thi Nordmændene have, ligesom de Svenske, stedse
sympathiseret bedre med den Franske (og tildeels den Engelske)
Nationalitet, end med den Tydske, og have bestandig vidst i
alle Henseender at holde sig fjernere fra Tydsk Indflydelse,
end de Danske, en Forskjel, som forresten synes at have sin
Grund i Landenes forskjellige Beliggenhed og politiske Forhold."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
