Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 53 7 — 1 8 1 4]. 165
af (let her behandlede Tidsafsnit. Adelen bestod fordetmeste
af indflyttede Familier, der vare saa nøie knyttede til deres
oprindelige Fædreland, at de endnu efter flere Generationers
Ophold i Norge betragtede sig mere som Danske end som
Norske. Ogsaa Geistligheden og Borgerstanden havde
optaget en Mængde fremmede Elementer i sig, og om alle
O D 1 O
tre Glasser gjelder det, at de ved Reformationen vare blevne
inddragne i den Danske Sprog- og Culturkreds. De vare
paa Grund heraf adskilte fra det øvrige Folk, der bevarede
det gamle Tungemaal og Levningerne af den nationalt:
Cul-tur, ved en saa dyb Kløft, at de paa en Maade kunde
betragtes som Colonister. Det var vistnok langtfra et saadant
Forhold som det, der t. Ex. længe bestod i Irland, hvor
Angelsachseren, om end hans Familie i mangfoldige
Slægtled havde været bosat i Landet, vedblev at betragte sig som
’ o o
en Fremmed. Om Adelen kunde dette maaskee gjelde; thi
hos den er Familietraditioner og Standsinteresser de
sterkeste, men ikke om de øvrige høiere Samfundsclasser. De
Norske Bønder vare ikke som Gælerne en foragtet og
D o
undertrykt Race, hvis Navn man holdt det for en Skam
at bære. De i Norge fødte og bosatte Embedsmænd og
~ ~ O
Borgere have sikkert ogsaa i hiin Tid betragtet sig som
Nordmænd og kaldt sig saa, om end deres Familie var af
fremmed Oprindelse. Men deres Nationalfølelse maatte dog
være af en meget rudimentair Art. Norge kunde heller ikke
for dem være meget mere end de Fjelde, mellem hvilke de
vare opvoxede. Det er først Besiddelsen af en national
Historie og en national Literatur, der giver et Folk det
rette Sammenhold og gjennemtrænger det med den bevidste
Følelse af Enhed, der er en Hovedbetingelse for dets
politiske Selvstændighed, og her var det store Savn. Efter det
Norske Sprogs Undergang som Skriftsprog og Talesprog
udenfor Bondestanden blev den gaiule Historie og Literatur
~ o
efterhaanden en død Skat, til hvilken i det sextende
Aarhundrede kun ganske enkelte havde Kjendskab; dens
Mindes-merker adsprededes og tilintetgjordes, og de store Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
