Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
I. K. Sars.
dem i den følgende Tid til ikke ringe Nytte. I deres
Klageskrifter og Supplicationer appellerede de ofte til den nationale
Bravour, og her rørte de ogsaa ved det virksomste Motiv
for Regjeringen til at afhjælpe deres Klager. Man vilde
nødig vekke Misnøie hos en Almue, hvis gode Stemning havde
viist sig at være af saa stor Betydning for Kongehuset. De
Norske Bønder vare populaire i Kjøbenhavn, og, saa
besværlige de end kunde blive med deres idelige Klagemaal,
mødtes de dog i Regelen med Velvillie. De vare
Landsmænd og Brødre af hine kjække Krigere, som havde
opretholdt de Danske Vaabens Ære ligeoverfor Carl den
Tolvte, og hvis Bedrifter ogsaa i Danmark vare paa Alles
Læber; det var i deres Troskab og krigerske Dygtighed at
man fremdeles saa den bedste Betrvggelse for Rigernes
^ ro ~
Selvstændighed, og det danske Folk omfattede Norges
Nationalmilits med langt større Interesse end Danmarks
egen Hær.
Hvad denne angaaer, da bestod den, som bekjendt, for
det meste af fremmede, især tydske Leietropper. Det var
den adelige Rostjeneste, som i Unionstiden havde udgjort
Danmarks væsentligste Forsvarsstyrke, og, da denne ikke
længer tilfrdsstillede en nyere Krigskunsts Fordringer og
desuden efterhaanden var geraaden i et fuldstændigt
Forfald, havde det ikke været muligt at indrette en
Nationalmilits i Danmark af samme Art som den Norske. De Danske
Bønder vare ufrie, og en Milits af ufrie Mænd kan ikke
legge megen Styrke til et Lands Forsvarsvæsen. Det var
allerede efter Bondeoprøret under Christopher af Bayern
(1441) bleven dem ved en almindelig Forordning forbudt
at bære eller have andre Vaaben end den korte Kniv, og
dette Forbud bleve i den følgende Tid indskjærpet og paa
det strengeste gjennemført, deels for at. betage Almuen
ethvert Middel til at gjøre sine Undertrykkere virksom
Modstand og deels af Hensyn til det adelige Jagtmonopol.
Uvante til at omgaaes Vaaben, forsagte og modløse, ned
verdigede ved en haard Behandling, vare Bønderne kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
