Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark [1 537 —1814]. 177
som man kunde vente den af fremmede Leiesvende blandt
en vergeløs og ubevæbnet Almue. Saavel Officierer som
o O
Soldater gjorde sig skyldig i de frygteligste Excesser, og
der maatte udstedes gjentagne Forordninger for at hindre
dem fra at mishandle Bønderne. Armeen var derfor
Gien-stand for et almindeligt Had; den blev mere betragtet som
Landets Undertrykker end som dets Forsvarer, og dens
krigerske Bedrifter vare heller ikke af den Art, at de skulde
O ’
bringe Folket til at glemme, at den var unational, røversk
og tøilesløs.
Derimod var Flaaden det Danske Folks Stolthed og
Glæde; den var national, medens Armeen var tydsk; den
havde stadig udmerket sig og hævdet Danmarks
Overlegenhed til Søes ved en Rekke af glimrende Seire, medens
Armeen neppe havde en eneste at opvise. Men i denne Hæder
kunde Nordmændene tilegne sig en fremragende Andeel.
Ved en voxende Skibsfart i det sextende og syttende
Aarhundrede erholdt Norge efterhaanden en talrig
Sømands-stand, og Havet blev atter, som det havde været i
Oldtiden, Nordmandens rette Element, hvor hans Udholdenhed
og Kraft havde bedst Leilighed til at træde frem. Langs
de vidtstrakte, veirhaarde, fiskerige Kyster boede der et
Folk, som var vant til at trodse Havets Farer og til at
udholde Besværligheder, og de Norske Matroser opnaaede
snart en saadan Anseelse, at enddog Verdens förste
søfarende og handlende Folk, Hollænderne og Englænderne,
foretrak dem for sine Egne. Norges Skibsfart foregik mere
O O o
paa de store Farvande end Danmarks og udviklede sig
desuden, som ovenfor omtalt, langt hurtigere end denne, der
trykkedes ved flere for Danmark særegne Forhold. Følgen
heraf var, at Nordmændene maatte komme til at indtage en
stedse mere fremtrædende Plads i Rigernes fælleds Søvern.
Allerede under Kongerne Christian den Tredie og Fredrik
den Anden blev der hyppigt udskrevet Matroser, eller, som
de da kaldtes, Baadsmænd fra Norge til Tjeneste paa Krigs-
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
