Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbøielighed til uafhængighed og selvrådighed,
som vanskeliggjorde den sammenslutning og
underordning under en ledende vilje, som fælles
nationale opgaver påtvinger. Til forskjel fra det
øvrige Europa var derfor Norge i sin tidligere
historie, som det er det den dag i dag, altfor
meget en samling af individer og bygder med
særmeninger, til at det kunde optræde med den
enige og samlede styrke udad, som kan være
ønskelig for en suveræn ståt. Heri ligger vor
svaghed, som f. eks. muliggjorde at vi i såvidt
lang tid fandt os i utilfredsstillende forholde
under foreningen med Danmark; men deri ligger
på en vis måde kanske også vor styrke som folk.
Indre stridigheder om kongetrone og
overherredømme tæred gjennem århundreder på
landets kraft. De gamle aristokratiske ætter,
var forholdsvis fåtallige i dette demokratiske
land af odelsbønder, og de oprev hverandre
indbyrdes under disse kampe, samtidig med at
folket svækkedes. Derved kom landet til at savne
ledende familjer, som med sit bare navn kunde
samle folket om sig i vanskelige tider, og gjøre
modstand mod indflydelse udenfra. Men denne
mangel på ledende mænd og ætter, som i andre
lande varetog lovene og stod mellem konge og
folk, bragte hos os det sidste i mer direkte
forbindelse med statsstyreisen, og giorde det mer
loyalt såvel mod gjældende lov som mod konge.
Dette forklarer, at troskab mod kongehuset
altid har været et særkjende for den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
