Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bonde, hvilket tildels har været skjæbnes vangert
i vort folks historie, som straks skal sees. Da
det norske kongehus uddøde på mandssiden i
1387, gik Norges krone over til det danske
kongehus,1 og på grund af det norske folks
loyalitet, og dets mangel på ledende familjer,
gled landet modstandsløst ind i en forening
først med Danmark og Sverige (den såkaldte
Kalmarunion) og siden med Danmark alene.
De tre landes folk hadde dengang forlængst
udviklet hvert sit sproglige og etnologiske særpræg,
som var helt forskjelligt; ved historie og tradition
var de blit fremmede for hverandre, og hadde
ofte ført bitre indbyrdes kampe.
Allerede denne Kalmarunion blev ulykkelig.
Sverige brød ud af den ved en opstand i 1521,
mens Danmark og Norge vedblev at holde
sammen, vistnok som to særskilte, selvstændige riger,
men under samme dynasti. Nordmændenes
troskab mod sin konge viste sig også denne gang,
idet den danske konge Kristian II, som først blev
fordrevet fra Sverige under opstanden i 1521,
senere blev fordrevet også fra Danmark, men
fandt sin sidste tilflugt i Norge, hos sine tro
norske undersåtter, som ikke vilde svigte sin
lovmæssige suveræn. Norge vedblev altid under
denne forening at være et arverige, mens Dan-
1 Foreningen mellem de to lande begyndte forøvrigt
med at den norske tronfølger, Olav Håkonssøn, blev
valgt til dansk konge i 1376. Han blev også konge i
Norge i 1380, men døde allerede 1387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
