Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6 —
mark var blit et valgkongedømme; dette forklarer
også at kongerne ofte kom til at søge sin
sikreste støtte hos det demokratiske norske
folk og ikke hos den danske adel, som dog
altid, for at vedligeholde foreningen med Norge,
valgte den der arveberettigede konge også til
dansk tronfølger. Det var først ved en
statsomvæltning i 1660 at tronens arvelighed blev
gjenindført i Danmark i forbindelse med
enevoldsmagten.
Norge vedblev at være forenet med
Danmark indtil 1814, men vel at merke som et
særeget rige.1 Kongerne kunde optræde som
Norges monark alene, hvad de også ved given
anledning gjorde, f. eks. ved afslutning af en
grænsetraktat mellem Norge og Sverige. Sær-
1 Det har fra enkelte hold været påståt, at Norge
i virkeligheden blev en provins under Danmark, fordi
den danske adel, på rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, tvang
Kristian III til i sin danske håndfæstning at love, at
Norge, hvis han måtte erobre det med våbenmagt, ikke
mere skulde være et eget rige, men bli en del af
Danmark. Men dette løfte holdt han ikke; ti Norge
blev ikke erobret; løftet kunde således ikke i mindste
grad være bindende for Norge. Dette er forlængst,
allerede i det 18de århundrede, tilstrækkeligt godtgjort
af danske og norske historikere; det er udførlig påvist,
at al tale om Norge som provins er urigtig; ja Kristian
III anerkjendt^ selv Norges særstilling i en med Sverige
sluttet traktat bare en måned efter nævnte
håndfæstning. Norge vedblev altid at være et suverænt rige,
og var derfor bl. a. ikke forpligtet til at underkaste sig
Kieler-traktaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
