Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11 —
Napoleon, mod at zar Alexander som vederlag,
forpligted sig til at svigte sin tidligere
bunds-forvandt Danmark-Norge, og at lægge Norge ind
under Sverige («procurer la Norvége å la Suéde»)1.
Efter således at ha sikret sig Ruslands
medvirken for sine planer mod Norge, istandbragte
den svenske tronfølger alliancer2 først med
England (af 3dje mars 1813), kort tid efter med
Preussen, gående ud på at gi ham frie hænder
ligeoverfor Danmark-Norge, som var trukket
ind i et skjæbnesvangert forbund med
Napoleon. Målet var at bemægtige sig Norge.
Umiddelbart efter slaget ved Leipzig rykked
Kärl Johan med svenske, preussiske og russiske
tropper mod Danmark og vandt i Holsten en
let seier over en liden del af kong Fredrik VI’s
danske (ikke norske) tropper.
Derved blev Kielertraktaten af 14de januar
1814 fremtvunget, hvorved den dansk-norske
konge afstod Norges trone til den svenske konge.
Det kunde synes, som om Norges skjæbne herved
var beseglet, truet som det var, såvel af Sverige
som af stormagterne; men man hadde glemt at
regne med Norge selv; uadspurgt var det
behandlet som en quantité negligeable. Det skulde
imidlertid snart vise sig, at man herved hadde
regnet feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
