Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 30 —
overfor det norske folk, som i sin egenskab af
den svagere part i unionen kanske ofte har lagt
for dagen den ømfindtlighed, som er almindelig,
hvor den svagere af to intimt sammenknyttede
individer frygter overgreb af den sterkere; men
retfærdig også overfor det svenske folk, som i
sine forsøg på overgreb har handlet, ialfald
tildels, ud fra feilagtige forudsætninger og
mangelfuldt kjendskab til fortiden, idet det i / Norge
væsentlig har set en erstatning for Finland.
Hvad end Karl Johans oprindelige hensigt
kan ha været ligeoverfor Norges ligestilling i
unionen, så måtte han ialfald snart gi efter for
den svenske overklasses misnøie med denne
forening, og inden syv år var gåt, forsøgte han
endog at gjøre til virkelighed sine ord i
ovenciterede brev, om at de indrømmelser, som
Sverige hadde gjort for at få unionen istand,
kunde man jo altid siden ta tilbage. I
1821 var tidspunktet, europæisk set, gunstigt
for en forandring i denne retning, den
hellige alliance hadde nådd sin høide, og
desuden hadde stortinget ved sin optræden gjort
kongemagten vanskeligheder. Vor grundlov
(§ 79) gir kongen et suspensivt veto, han
kan ved at nægte sanktion stanse en lov
to gange (for to forskjellige storting); men
hvis samme lov ordlydende vedtas af et tredje
storting (efter nyt valg) blir den norsk lov trods
kongens veto. Af denne ret benytted stortinget sig
det år for første gang og gjennemførte mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
