Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 —
politik, hævded Sveriges principat, og forlangte
en revision af unionsforholdene. Denne samme
Anckarsvärd var i 1809 officer i den svenske
hær på Norges grænse, og hadde bedre end
nogen anden mand i riddarhuset erfaret, hvilken
uhyre hjælp nordmændene dengang hadde ydet
til Sveriges redning. Den bevægelse som ved
denne sag senere skabtes i Sverige, viste tilfulde
hvor uforstående de høiere samfundslag der stod
både overfor Norges historiske ret og overfor dets
traktatmæssige stilling til Sverige. På riddarhuset
reiste senere publicisten V. F. Dal man motion
om, at rigsdagen af kongen skulde begjære, at
han, før han sanktionered stortingsbeslutningen,
skulde forelægge sagen til dens prøvelse, altså
et forlangende om det i nordmændenes øine
uhyrlige, at en norsk grundlovsparagrafs lydelse
skulde gjøres afhængig af svensk bestemmelse.
Efter en motivering, som var høist krænkende
for Norge, og som hævded et supremati for
Sverige i unionen, vedtog rigsdagen (2 april
1860) en skrivelse til kongen, hvori krævedes en
revision af rigsakten, gående ud på fælles regler
for kongens disposition over begge rigers hære
og flåder, forsvarsvæsenets omordning, en
fællesrepræsentation o. s v., samt at den af det norske
storting besluttede forandring af statholderposten
til et norsk statsministerembede ikke af kongen
måtte optas til behandling uden i sammenhæng
med en sådan revision. Historien gjentar sig
ofte selv, vi ser det er et meget lignende for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
