Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
særlige traktater med fremmede magter, f. eks.
flere handels- og sjøfartstraktater,
grænsetraktater, udleveringstraktater, og lignende. Også
udenrigsforvaltningen er i en vis udstrækning
særskilt for hvert af de forenede riger, og
fællesskabet er — ialfald bortset fra den egentlige
udenrigspolitik — på udenrigsforvaltningens
område alene af formel natur. Særlig bør det
merkes, at det, i alle tilfælde, alene er hvert af
rigernes statsmyndigheder, som kan beslutte, at det
skal indgå i traktatforhold. Den svenske
udenrigsminister og gesandterne er ikke uden
udtrykkelig bemyndigelse fra norsk regjerings myndighed
berettiget til overfor fremmede magter at
afgi for Norge bindende tilsagn. Forudsætter
en traktat forandring i norsk lovgivning, eller
binder den bevilgningsmyndigheden, må
regelmæssig også stortingets samtykke foreligge.
I den svenske opfatning af Norges ret i her
omhandlede spørsmål, såvel som i svensk
villighed til at imødekomme vore retmæssige krav,
er det imidlertid i tidens løb foregåt adskillige
forandringer. Mens som ovenfor nævnt, den
svenske regjering så sent som i 1891 syntes
nærmest tilbøielig til at ville frakjende Norge
enhver ret til delagtighed i de udenrigske sagers
behandling, så udtalte den svenske
udenrigsminister i 1893, at han ikke tviled på, at det
ved gjensidig imødekommenhed kunde opnås
en for begge riger tilfredsstillende løsning af dette
spørsmål på ligestillethedens grund med en fæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
