Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 80 —
de unionelle anliggender, dog altid med bibehold
af fællesskab i de udenrigske sagers ledelse,
som er et ueftergiveligt vilkår for unionens
beståen, så erklærer jeg mig herved beredt til at
ta også dette under alvorlig overveielse.»
Dette forslag, som for udenforstående ved
første øiekast kan se imødekommende ud, også
overfor norske krav, blir mindre lovende når
det sees på baggrund af de sidste tiders
begivenheder. De forhandlinger vi med så stor
beredvillighed og tro var gåt til, var netop brudt
fra svensk side, uagtet vi syntes dengang at ha
alle mulige garantier, ved bindende aftaler og
og kongelig beslutning, for at de skulde føre til
et gunstigt resultat. Nu bød man os nye
underhandlinger med det samme svenske statsråd1
endog uden sådanne garantier som sidste gang;
hvad borger os for, at ikke også denne gang alt
som opnåddes vilde bare bli forhaling af tiden.
Dertil kom at på grundlag af netop et lignende
program, hadde det i den sidste norsk-svenske
unions-komite været arbeidet i samfulde tre år fra 1895
til 1898, uden at man kom til noget resultat, de
svenske forslag til ordning kunde ikke antas af
nogen norsk fraktion. Var det nogen udsigt til
1 Vistnok måtte umiddelbart efter fremsættelsen af
ovennævnte forslag statsminister Boström ta sin
afsked, hvilket jo røbed en vis indrømmelse overfor Norge;
men resten af den svenske regjerings medlemmer blir
dog siddende, også de medlemmer, som helt hadde
tiltrådt Boströms særforslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
