Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
KARLJOHANSVÆRN
Allerede i 1815 nedsattes en kongelig kommission med det op*
drag at bringe i forslag stedet for en ny flaatestation; aaret efter
avgav kommissionen sin indberetning, hvori Horten nævntes som
ett av de tre steder der burde bli tale om. En ny kommission gav
i 1818 Horten fortrinnet, og 21. november samme aar bestemtes
ved kgl. resolution anlæg av marinens nye hovedetablissement.
Stortinget gav i 1818 den første bevilgning, og der indkjøptes
den nødvendige grund, i det væsentlige det nuværende Karl«
johansværn, terrænget rundt havnens syd* og vestside samt Østøen.
Mellemøen og Vealøs.
Det egentlige anlæg paabegyndtes i mars 1820. I de første
sommere — der arbeidedes ikke om vinteren — foretoges opmaa*
lings* og sprængningsarbeider, og der opførtes endel mindre hus,
hvoriblandt den ældste sjauerbrakke paa «Gamle*Horten». End*
videre byggedes nogen brygger, og grunden lagdes til fregatbed*
dingen, bygningspladsen for større fartøier.
Efter en i 1822 nedsat kommissions planer fortsattes bygge*
arbeidene i 20*aarene jevnt, men langsomt, da de bevilgede midler
ikke var store (1821—30 gjennemsnitlig 80 000 kr. aarlig). Fre*
gatbeddingen fuldførtes, den store spanteloftsbygning, metalstøperi,
plankekokeri og forøvrig de nødvendigste verksteder for bygning
av en fregat blev opført.
Den 28. august 1828 gik det første fartøi, fregatten «Freia», av
stabelen fra fregatbeddingen.
Av andre vigtigere byggearbeider i denne tid kan nævnes den
første av de nuværende fire store brakker; den blev dog først
færdig i 1839. Til officersboliger var tidligere indkjøpt de to
gaarder som nu distriktskommandoens officerer bebor. Et sykehus
opførtes i Ollebakken, og bygningen av det nordre av de nuvæ*
rende to store magasiner samt utgravning av kanalen mellem disse
blev paabegyndt.
Alt syntes saaledes at være i god gjænge da «Hortenspørs*
maalet» kom op paany. Allerede aaret efter anlæggets begyndelse
opstod der tvil om hensigtsmæssigheten av Horten som flaatesta*
tion. Stortinget tog imidlertid dengang intet hensyn til en
nedsat specialkomités forslag om opgivelse av dette sted, men
kom nogen aar efter til andre resultater og anvendte da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
