Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
Kanalen, der forbinder orlogshavnen med Kristianiafjorden, skiller
marineetablissementet fra fastlandet og hadde oprindelig til hen*
sigt at skaffe kanonbaatene en kort vei ut til fjorden sydover, men
har nu kun betydning for baattrafikken og for vandcirkulationen
paa havnen. Den blev først færdig i 1867 og kostet ca. 1,2
mill. kroner.
Sommeren 1854 blev marineetablissementet — som fra 1844
benævntes Hortens verft og fra 1849 marinens hovedverft — av
kong Oscar I git navnet Karljohansværns verft.
Skibsbygningen i tiden 1850 til 59 var ganske livlig, idet den
omfattet 2 fregatter, 2 korvetter, 1 brig og 1 skonnert, de fleste
med hjælpemaskine, samt to dampskibe.
Verftet hadde nu været under anlæg i ca. 40 aar, men manglet
endnu adskillig paa at være færdig. Imidlertid blev der sat stor
kraft paa, saaledes at man fra midten av 60*aarene kan regne at
den «nye» flaatestation hadde faat sin endelige form. I tiden
1860—65 utførtes en række vigtige anlæg, saaledes gasverket, tør*
dokken, som alene kostet henimot 1 mill. kroner, den store kjele*
kran samt dampsmie. En ny magasinbygning opførtes paa den
anden side av kanalen ved det i 1839 fuldførte magasin, og der
anlagdes kaier samt beddinger med skur for dampkanonbaater.
1862 byggedes det store ekserserhus, endvidere fuldførtes sjøkrigs*
skolebygningen, der straks blev tat i bruk av Sjøkadetinstitutet,
som samme aar flyttedes fra Fredriksværn.
Den i den første halvdel av 60*aarene anvendte sum til flaate*
stationens utvikling beløp sig til ikke mindre end 2 mill. kroner,
heri ikke medregnet hvad der medgik til de fortsatte arbeider paa
kanalen over Bromsjordet. Fra anlæggets begyndelse var der ned*
lagt paa Karljohansværn ca. 6 mill. kroner.
Den samme fart hvormed marineetablissementet utvikledes i
60*aarene, var der ogsaa over krigsskibsbygningen. Fregatten
«Kong Sverre», et usedvanlig kraftig fartøi, som vilde været en
pryd for en hvilkensomhelst marine, løp av stabelen i 1860 og
efterfulgtes i de følgende 3 aar av 1 korvet og 4 dampkanonbaa*
ter. I 1866 gik en monitor av stabelen, i 1869 endnu en, mens
aaret i forveien et lignende fartøi var indkjøpt fra Sverige. Den
fjerde monitor blev bygget ved Karljohansværns verft og sattes
paa vandet i 1872.
Efter denne tid, som vel kan betegnes som den norske marines
blomstringstid, gik sjøforsvaret over i en forfaldsperiode der varte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
