Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
paa 4 linjeskibe (tredækkere) og 2 fregatter tildels bestykket med
68*pundige bombekanoner. Kampen vakte en uhyre opsigt i sam*
tidens fagkredser, og resultatet tilskreves udelukkende granatenes
frygtelige virkning. Denne opfatning blev yderligere bekræftet
aaret efter under Krimkrigen ved den engelsk-franske flaates bom*
bardement av Sebastopol. Skibene anvendte ca. 1 200 kanoner
mot fortenes 152, og maatte efter 5 timers resultatløs kamp trække
sig tilbake med 525 dræpte og saarede og med flere skibe ibrand.
For at verge sig mot en saadan frygtelig ødelæggelse møtte
franskmændene det følgende aar — 1855 — paa krigsskuepladsen
med blandt andet 3 skibe, eller rettere flytende batterier, hvis
sider var dækket med 10 cm. tykke jernplater, de første panser*
skibe. Ved det da stedfundne bombardement av Kinburn viste
det sig at saavel granater som kuler prellet av mot de pansrede
skibssider.
Dermed var de glatløpede kanoners æra tilende og den altid
siden herskende kamp mellem kanon og panser indledet. De glat*
løpede kanoner holdt sig vistnok endnu en tid og anvendtes i
stor utstrækning under borgerkrigen i Amerika, men derunder be*
kræftedes kun erfaringene fra 1853 og 1855. Av rent dramatisk
virkning var da slaget paa Hampton Roads i 1862, da Sydstate*
nes flytende panserbatteri «Merrimac» den 8. mars med sine gra*
nater ødela Nordstatenes to fregatter «Congress» og «Cumber*
land» for selv dagen efter at maatte vike for Nordstatenes nye
panserskib «Monitor». Den første kamp bevirket panik i Nord*
statenes leir, med den anden var tilliden gjenvundet.
Omendskjønt pladsen ikke tillater at gaa nærmere ind paa
haandvaabnenes utvikling i marinen, skal det dog nævnes at man
Fig. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
