Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
senere er bibeholdt under forskjellige former og modifikationer.
Ballistit er en blanding av nitrocellulose og nitroglyserin. Blan*
dingen valses ut til piater av forskjellig tykkelse, og disse kan
skjæres op til korn eller, som det nu anvendes, presses til rør.
Tykkelsen og længden av rørene vokser med kanonens kaliber.
Den færdige ballistit har et hornagtig, gult eller brunt utseende.
Likesom de ældre krudtsorter anvendes ballistit i en kardus.
Hertil benyttes raasilketøi som brænder bedre op uten glødende
rester. Da ballistiten er vanskelig at tænde, anvendes der i kar*
dusens bund en liten tændladning av sortkrudt. For store lad*
ninger blir tændladningen saavidt stor at der derav dannes endel
røk. Ballistiten selv gir kun gas, som er litet synlig og hurtig
forsvinder foran kanonmundingen. Foruten denne væsentligste og
paakrævede fordel er de røkfri krudtsorter betydelig kraftigere
end sort* og brunkrudt. De utvikler mere gas og mere varme,
saaledes at ladningsvegten for den samme effekt reduceres til hen*
ved det halve. De forbrænder endnu langsommere end brun*
krudt, hvorved trykket bibeholdes høiere utover løpet. Som følge
herav gjøres kanonene længere (optil 50 kaliber anvendes nu),
hvorved større begyndelseshastighet og effekt opnaaes. De røkfri
krudtsorter har derfor nu fuldstændig fortrængt det gamle sort*
og brunkrudt som drivmiddel i kanoner. De har imidlertid en
væsentlig ulempe, og det er at de sliter svært paa kanonløpet, og der*
ved sættes der en grænse for den effekt som bør tages ut av kanonen.
ARTILLERIETS NUVÆRENDE STANDPUNKT
Da marinens utvikling tok større fart i 1895 til 1900, valgtes
atter Armstrongs skyts til kanonbaaten «Frithjof’», torpedodivisions*
baaten «Valkyrjen» og panserskibene «Harald Haarfagres, «Tom
denskjold», «Norge» og «Eidsvold». Armstrong hadde da bragt
de hurtigskytende kanoner av alle kalibere til en høi grad av fuld*
kommenhet.
I de 12 cm. og mindre kanoner anvendes patronhylse. I 15 cm. og
21 cm. kanoner haves ladningen kun i kardus. Mekanismen (fig. 26)
bestaar av en cylindro*konisk skrue, hvis gjænger er bortskaaret
for hver anden tredjedel av omkredsen, saa Va omdreining lukker
skruen fast i sit leie i kanonmantelen. Skruen er forbundet til en
«dør» som er hængslet paa siden av kanonens bakflate og hvor*
med skruen svinges ut og ind av kanonen ved hjælp av en hæv*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
