Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTILLERI
93
lig let vil «flugtskytningen» ikke bli, men maalet er foreløbig
meget saarbart, og de specielle projektiler som her maa anvendes,
kan virke over et stort omraade.
PROJEKTILER
Under kampen mellem kanon og panser utvikledes ogsaa dette
sidste stadig. I begyndelsen fremstilledes panser av smijern, og da
man ikke kunde valse tykkere plater derav, la man flere tyndere
piater utenpaa hinanden. Senere valsedes piaterne indtil 80 cm.
tykke. Det tykkeste panser kunde av vegthensyn ikke anbringes
i stor utstrækning. En forbedring av kvaliteten med derav føl*
gende tyndere, motstandsdygtigere panser var da paakrævet. I 1876
fremstilledes panserplater av staal og aaret efter piater av staal
ytterst og smijern inderst (compoundpanser). Disse pansere var
saa haarde at støpejernsprojektilet gik istykker ved anslaget. Som
følge herav maatte de panserbrytende projektiler ogsaa gjøres av
staal med hærdet spids. I 1890 fremstillet amerikaneren Harvey
et helt nyt panser av staalplate hvis utvendige side gjordes haard
ved kunstig tilsætning av kulstof og paafølgende hærdning. Meto*
den blev i 1895 forbedret av Krupp, hvis proces nu er almindelig
anvendt for 76 mm. og tykkere panserplater. Piaten gjøres av
kromnikkelstaal, den utvendige side cementeres, 3: tilsættes kulstof
ved gas og hærdes i vand. Piaten er da saa haard at intet verk*
tøi biter paa den (med vandstofgas kan den dog skjæres med
lethet). Krupps cementerte panser (K. C. panser) er ca. 2,5 ganger
saa motstandsdygtig som smijernspanser, saaledes at pansertyk*
kelsen kan indskrænkes i dette forhold, men dets mest eiendomme*
lige egenskap er at det hærdede staalprojektil av bedste kvalitet
slaaes istykker mot den haarde ytterside. Da opfandt russerne at
forsyne projektilspidsen med en hætte av almindelig staal, og med
den holder projektilet. Grunden hertil har længe været omstridt,
og hættens form har variert. Nu antar man at hætten virker som
en elastisk ring som holder spidsen sammen idet den trænger
igjennem platens ytre haarde skal, hvorpaa den skyves av under
projektilets videre indtrængning. Som følge herav har hætten nu
litet gods foran projektilspidsen og tykkere gods utenom denne.
Foran hætten er paaskrudd en «ballistisk» spids for at mindske
luftmotstanden (fig. 34). Hætten fæstes ved lodning. Et saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
