Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914
fragtfart paa forskjellige farvand samt paa sælfangst paa Ishavet.
I det hele har over halvandet hundrede faste officerer — altsaa
omtrent halvparten av det totale antal officerer siden 1814 —
i kortere eller længere tid været beskjæftiget i statens og den
almindelige skibsfart. At et saa stort antal officerer paa denne
vis har erhvervet sig et godt kj endskap til og praktisk erfaring i
fart paa kysten og paa mange andre farvand og indvundet videre*
gaaende sjømandserfaring, har selvsagt været av væsentlig betyd*
ning for en liten marine som vor, hvor den egentlige orlogsfart
desværre har været meget indskrænket.
Da Norges fyrvæsen i 1841 blev oprettet som en selv*
stændig administrationsgren, blev en sjøofficer utnævnt til fyr*
direktør, og alle senere fyrdirektører har likeledes været sjø*
officerer. Som sjøkyndige assistenter hos fyrdirektøren har like*
ledes altid tjenstgjort sjøofficerer. I fyrvæsenets tidligere aar
bestod personalet kun av fyrdirektøren og assistenten, hvorfor
disse ogsaa hadde at besørge det rent ingeniørmæssige arbeide.
En række fyrer er saaledes bygget av sjøofficerer. Senere er fyr*
ingeniører ansat.
Ogsaa ved statens havnevæsen har sjøofficerer gjennem ad*
skillige aar hat arbeide som assistenter.
Ved de i 1850*aarene oprettede fiskeriopsyn under vaarsild*
fiskeriet paa vestkysten og torskefiskeriet i Lofoten benyttedes
sjøofficerer som chefer og betjenter, i hvilke stillinger adskillige —
især yngre — officerer fungerte i aarrækker. Ved denne tjeneste
erhvervet officerene sig et indgaaende lokalkjendskap til visse
kyststrækninger, samtidig med at de fik kj endskap til kystbefolk*
ningens levesæt og livssyn i det hele.
Officerenes tjeneste ved de heromhandlede fiskeriopsyn ind*
skrænkedes efterhaanden og ophørte ganske henimot aarhundredets
slutning.
Ved opmaalingsarbeidene langs kysten og kartlægningen av
denne likesom ved oplodningen utenfor samme har altid endel
sjøofficerer været anvendt, fornemmelig som hydrografer og detal*
jører. Chef og personale ved den hydrografiske sektion af Nor*
ges geografiske opmaaling — eller Norges sjøkartverk, som denne
avdeling nu kaldes — bestaar ogsaa av sjøofficerer. Det er ind*
lysende at officerene ved disse arbeider erholder et utstrakt kjend*
skap til vor kyst, hvad der kan komme marinen til betragtelig
nytte under deres orlogstjeneste senerehen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
