Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
siden av verftets store kontorbygning. Da takkelbrettet blev fær*
dig i 1858, flyttet lærlingskolen dit. Og da der i 1865 blev ind*
redet skolelokaler for korpset i den saakaldte «Tømmermands*
barakke», det nuværende retslokale, flyttet de halvbefarne dit.
Til gymnastik benyttedes om sommeren en sal i nordre magasin,
hvor korpset nu har vaabenøvelser, og om vinteren mand*
skapsrummet paa fæstningen, indtil 1862, da ekserserhuset blev
opført.
I 1853 opnaadde man endelig at faa bevilgning til et eget
øvelsestogt for lærlinger, og skonnerten «Uller» var ute med disse
i nogen maaneder. Disse togter hadde altid været fremholdt som
et nødvendig led i lærlingenes utdannelse, men av økonomiske
hensyn var de altid strøket i budgettene. Fra nu av blev disse
togter bevilget hvert aar saa længe man hadde lærlinger, und*
tagen enkelte aar under større utrustninger, da alle menige for*
deltes paa krigsskibene. I 1859 avløstes skonnerten «Uller» av
den som øvelsesskib tor lærlinger nybyggede brig «Statsraad
Erichsen».
Reglement av 1854. I 1854 bestemtes ved nyt reglement at
«Sømilitære Corps» skulde bestaa av 2 artillerikompanier og 2
matroskompanier med ialt 864 mand, hvilken styrke ansaaes nød*
vendig for en forsvarlig bemanding av landets planmæssige sjø*
styrke. I skoleundervisning skulde herefter blot delta lærlingene
samt de underofficerer og menige som maatte tiltrænge under*
visning, dog under tilbørlig hensyntagen til behovet av mandska*
per til arbeide eller tjeneste paa verftet. Korpset hadde paa den
tid omtrent 290 mand. Der gaves imidlertid blot bevilgning til
320 mand, men selv dette antal kunde ikke naaes, uagtet man
optok indtil 100 lærlinger.
Et saa stort antal lærlinger hadde sine ulemper. For det første
faldt deres utdannelse kostbar. For det andet var det, naar de
ikke var paa togt, vanskelig at føre tilstrækkelig kontrol med dem,
da de ikke kunde kaserneres, men maatte indlosjeres rundt om i
ladestedet hos private folk. I 60*aarene viste der sig ogsaa ved
flere leiligheter mangel paa disciplin, især blandt de yngre mand*
skaper, saa mange av disse flk avsked. Dertil kom at man ikke
alene fik middelmaadige folk blandt de ældre helbefarne, men at
det tillike efterhaanden blev saagodtsom umulig at faa underoffi*
cersklasserne besat paa en nogenlunde tilfredsstillende maate, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
