- Project Runeberg -  Norges sjøforsvar 1814-1914 /
196

(1914) [MARC] Author: Christian Sparre
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.

fra «dansketiden» nedarvede sjøutskrivning efterhaanden blit til*
passet efter de krav det moderne sjøforsvar stiller, samtidig som
den ulikhet og vilkaarlighet med hensyn til anvendelsen av den
personlige vernepligts princip der naturlig maatte høre hjemme
i det nu mer end 200 aar gamle utskrivningssystem, er fjernet.
Først ved en i 1892 given lov om sjøvernepligten kan der dog sies
at være gjennemført en systemforandring.

Den form sjøutskrivningen hos os har hat i de 100 aar som
er gaat siden adskillelsen fra Danmark, har saaledes for en stor
del været den samme som blev indført under foreningen med
dette land. Bestemmelserne herom indeholdes i en kongelig for*
ordning av 3. juni 1803 angaaende «Søe*Indrulleringsvæsenet».
I det følgende skal derfor søkes git en kort oversigt over den
utvikling sjøutskrivningen har gjennemgaat siden 1814 med ut*
gangspunkt i de ved den kongelige forordning av 1803 fastsatte
detaljerte bestemmelser saavel vedrørende utskrivningssystemet som
indrulleringsvæsenet.

Det sjøvernepligtige mandskap. Ifølge forordningen av 1803
skulde alle de i kjøpstæderne og ladestedene bosatte som ernærte
sig av lodsning, fiskeri og sjøfart, de som var skibs* eller baat*
byggere, og alle strandsittere der hørte under kjøpstædernes juris*
diktion, tillike med sine sønner føres i sjørullerne, og utskrives til
kongelig sjøtjeneste naar de dertil blev befalt. Endvidere hørte
alt vernepligtig mandskap i sjølægdene paa landet ind under
sjørullerne.

Fritat for utskrivning var sønner av embedsmænd, av adelige
og av kirkesangere og skolelærere som hadde akademisk borger*
skap eller hadde studert og faat eksamen ved et kongelig skole*
lærerseminarium. Der var dog ogsaa anledning for mindre privi*
legerte personer til at bli fritat for utskrivning. Kjøpstædernes
indvaanere kunde saaledes for sig eller sine sønner stille sjøfolk
som hadde uttjent sin vernepligt. I sjølægdene paa landet kunde
gaardeiere, som dog ikke maatte være «af Bondestand» og ikke
selv staa i sjørullerne, opnaa at faa fritat sine sønner for
vernepligten ved paa sin grund at bygge et hus som de med en jord*
vei av en viss størrelse overlot en bondefamilie paa bygsel. Bygsel*
mandens sønner blev da rulleført istedenfor gaardeierens. Fri*
tagelse for vernepligt blev ogsaa anvendt som opmuntringspræmie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgesjo/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free