Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
NORGES SJØFORSVAR 1814-1914.
før utskrivningen var bekjendtgjort, skulde han være fritat for
utskrivning.
Uteblivelse fra sessionen uten lovlig forfald skulde ifølge for?
ordningen ansees som en stiltiende erklæring om at vedkommende
ønsket at utskrives, hvorfor disse folk blev opført til tjeneste uten
lodtrækning.
Den kgl. forordning av 1803 paala vistnok de i sjørullerne
staaende mandskaper forskjellige pligter, men samtidig tilla den
dem ogsaa forskjellige rettigheter, tildels av reel art. Forordningen
hadde et særskilt kapitel angaaende «de Friheder, Rettigheder og
Fordele, som de indrullerede Søefolk skal nyde». Heri blev disse
tilsagt at de ene og alene skulde være berettiget til at ernære sig
av «vidtløftigt Fiskerie», av sjøfart og av lodsning. For fiskeriets
vedkommende var dog samtidig bestemt at det ikke maatte være
landlægdenes mandskap forment at benytte anledningen til at være
med paa et eller andet betydelig fiske i de nærliggende fjorder,
paa hvad maate de vilde, uten at de derfor skulde overgaa til
sjøetaten. Det i sjørullerne staaende mandskap skulde endvidere
være fri for at betale folke? og familieskat; de som bodde i kjøp?
stæderne skulde være fritat for forskjellige personlige skatter. De
sjøfarende som av mangel paa hyre opholdt sig hjemme, skulde
saalænge de stod i sjørullerne ha lov til «at ernære sig ved at
arbeide med egne Hænder i alle Slags Konster eller Haandverker,
uden Hinder af de i Kjøbstæderne værende Laug». Herfra var
dog undtat guldsmedarbeide og forfærdigelse av maalekar. End?
videre var det dem tillatt «at spille paa Instrumenter ved deres
Kameraters Lystigheder». «Fremdeles», sier forordningen, «maae
de søge Næring ved at sælge grovt Rugbrød, som er baget hos
Bagere i Byerne, samt ved at tappe 01 og Brændeviin i Kjøb?
stæderne, naar de kjøbe bemeldte Varer hos dem, som ere privile?
gerede til at brygge og brænde; men hvor der ikke findes saa?
danne privilegerede Bagere og Bryggere, der maae det være enhver
Søefarende tilladt selv at brygge og bage. Saa skal det og være
dem tilladt at holde Marketenterie. De Indrulleredes Hustruer
maae ogsaa det hele Aar igjennem, naar deres Mænd ere i Farten,
ernære sig paa de foranførte Maader. Endeligen skal baade de
Indrullerede selv og deres Hustruer være befriede for at svare
mere i Næringsskat, end den halve Deel i Forhold til det, som
andre i samme Næring og Brug betale.»
Et privilegium av mere tvilsom art var den eneret til sjøfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
