Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJ ØUTSKRIVN INGEN
211
Rulleførselen av det sjøfarende vernepligtige mandskap skulde
ophøre ved det fyldte 35. aar, samtidig med vernepligtens ophør.
Vernepligtsbestemmelsernes forhold til skibsfarten. En meget
vigtig side av sjøutskrivningen er dens forhold til landets skibs«
fart. Vernepligtsforordningen av 1803 indeholdt bestemmelse om
at de sjøfolk som var i utenriks fart med «kgl. undersaatters
skibe», var fritat for at møte ved session, ihvertfald i fredstid.
Under krig maatte der en særskilt forordning til for at kalde
disse folk hjem. Mandskaper der var mønstret som besætning
paa handelsfartøi som anløp norsk havn eller var utekspedert som
seilklart, var likeledes fritat for at gi møte. Dette princip blev
opretholdt indtil den foran omtalte forandring av sjøutskrivnings*
systemet fandt sted. Den da indførte aarsklassevise utskrivning
til fredstjeneste forutsatte en tilsvarende indkaldelse av et visst
antal aarsklasser ved mobilisering. Ved krigsmobilisering maa
derfor alle mandskaper der tilhører vedkommende aarsklasser, av*
mønstres og hjemsendes ogsaa naar det fartøi de staar ombord i
ligger i utenriks havn. En saadan indkaldelse vil som regel om*
fatte saa mange aarsklasser at man har sikkerhet for at faa det
nødvendige antal vernepligtige mandskaper til bemanding av krigs*
flaaten blandt de sjøfarende som ved anledningen maa paaregnes
at være inden landets grænser. Naar der foruten det til beman*
ding av flaaten nødvendige antal er fremmøtt en tilstrækkelig
reserve, vil i almindelighet mobiliseringsindkaldelsen bli stanset.
Indrulleringsvæsenets ophævelse. Ved en kgl. res. av 20.
aug. 1891 blev der efter henstilling fra Stortinget nedsat en
komité, bestaaende av den daværende generalkrigskommissær, en
krigskommissær, en sjøofficer, en indrulleringschef og 2 repræ*
sentanter for skibsfarten. Kommissoriet omfattet behandling av
spørsmaal vedrørende utskrivningen til sjøvæbningen, herunder
indbefattet kystvernet, og særlig skulde komitéen ta under over*
veielse spørsmaalet om hvorvidt utskrivningen til land* og sjø*
væbningen fremtidig burde ordnes saaledes at den kom til at
foregaa samtidig og under ett til begge etater og ved de samme
funktionærer.
Komitéen kom enstemmig til det resultat at de omhandlede
bestemmelser burde gives i form av en særskilt lov om utskriv=
ning til sjøvæbningen, idet den under hensyn til dem paa hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
