Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOGTER OG ØVELSER
221
vendige, dersom kraftige foranstaltninger skulde træffes til at skaffe
kongeriget Norge et tilbørligt søværn.»
Skjønt saaledes almindelige øvelser ikke blev avholdt, fandt
man dog i disse aar at maatte føre opsyn paa Finmarkskysten.
Der trængtes nok opsyn i mange henseender, og det var nødven?
dig at hævde Norges rettigheter. Forholdene deroppe var jo
endnu ikke ordnet med Rusland, og kjendskapet til vore nord?
ligste landsdele var temmelig mangelfuldt.
Finmarksekspeditionen, som begyndte i 1816, varte med avbry?
telse om vinteren i 4 aar. Den hadde mange betydningsfulde op?
gaver, saasom kartlægning av kysten nordenfor Trondhjem, ut?
førelse av misvisnings? og meteorologiske observationer, at opret?
holde orden i fiskevær og indberette alt av interesse angaaende
lods? og havneforhold paa Finmarkskysten. Og den bragte et
rikt utbytte.
Endelig i 1817 møtte man for første gang et norsk orlogsskib
utrustet til øvelse. Det var den nye brig «Fredriksværn», som
under fællesflaget — det svenske flag med Dannebrog i øvre
firkant — utførte sit første togt paa 3x/s maaned i Nord? og
Østersjøen.
Om høsten samme aar begyndte Sjøkadetinstitutet — Norges
sjøkrigsskole — sin virksomhet. Dermed var tilveiebragt det første
faste grundlag for planmæssige aarlige øvelser.
For sjøofficerer er ikke utdannelsen paa skolebænken nok.
Praktisk dygtighet er nødvendig, aandsnærværelse og raskhet maa
utvikles, og øvelser ombord maa til for at opnaa dette. Og den
teoretiske og praktiske utdannelse maa gaa haand i haand, forat et
godt resultat skal kunne naaaes.
Fra det følgende aar 1818 finder vi derfor kadettoget som en
fast post paa det aarlige øvelsesbudget. Briggen «Lolland» var
denne sommer ute som vort første kadetskib. Kadetskibs?
togets varighet har været litt forskjellig, i almindelighet mindst 3
maaneder.
Til at begynde med indskrænket de aarlige øvelser sig til kun
dette ene togt, og det strakte sig ikke utenfor Nord? og Øster?
sjøen. Snart fandt man dog at Norges orlogsskibe burde flyve
længer ut, og i 1821 sendtes en av briggene («Fredriksværn») paa
Middelhavstogt. Dette var jo i seilskibenes dage, drivkraften var
billig, togtsutgiftene var væsentlig til kost og løn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
