Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOGTER OG ØVELSER
251
mere metodiske anvendelse av den modificerte gaffelskytning kom
først dette aar til anvendelse. Imidlertid var der adskillige van?
skeligheter for opnaaelsen av en god ildledelse, idet gode ordre?
føringsanordninger savnedes og kanonbesætningenes utdannelse
endnu ikke var særlig god.
Allerede i forladekanonenes tid var man begyndt med ytre
kanongevær som øvelsesapparat. I bakladeskyts blev kanongevæ?
ret sat ind i kanonen, og for sværere skyts gik man op til 37 mm.
kaliber for det indsatte løp. I lang tid var dette samt den
«badiske skive» (en flytbar sigteblink) de eneste specielle øvelses?
apparater ved kanonene. Skarpskytning med kanonenes egentlige
ammunition utførtes sparsomt, og som maal anvendtes:
ved skoleskytning en ballongskive av ca. 1 m. diameter, altsaa nær?
mest kun et sigtepunkt og
» fegtningsskytning et skjær.
Til avstandsbestemmelse hadde man daarlige hjælpemidler, først
med panserskibene flk man Barr & Strouds avstandsmaaler. Be?
dømmelsen av skytningen berodde tidligere væsentlig paa skjøn,
og man visste ikke hvad man i virkeligheten kunde præstere.
I 1902 holdtes ogsaa kanonskyteskole, igjen paa «Frithjof»,
forøvrig ordnet som aaret før. Dette aar begyndte Sjømilitære
korps med skyteskole iland. Det var sigteøvelser og kanongevær?
skytning i forholdsvis beskeden maalestok, men allikevel et skridt
fremover, en god støtte for de øvelser soin fortsattes ombord.
I 1903 og 1904 avholdtes ingen skyteskole. Av budgetmæs?
sige hensyn fandt departementet — mot sjømilitære myndigheters
forslag — kun at burde foreslaa skyteskole hvert andet aar, og
dermed blev denne høist paakrævede skole sløifet i en tid da
marinen hadde faat saa meget nyt artillerimateriel. I 1905 be?
gyndte en skyteskole, men kun for at opløses efter en ukes for?
løp. Anden tjeneste nødvendiggjorde skolens ophør.
Under de første aar av aarhundredet hadde skyteutdannelsen
tat et sterkt opsving i England, og den øvrige maritime verden
fulgte med spændt opmerksomhet arbeidet der. Enkle og instruk?
tive øvelsesapparater var bragt i anvendelse og særskilte prøver
anordnet for at bringe paa det rene kanonskytteres og betjenings?
mandskapers dygtighet. Disse metoder i forbindelse med kanon?
skytterprøver med præmier bragte i kort tid skytefærdigheten
raskt i veiret.
Hos os blev efterhvert anskaffet specielle sigteapparater, lade?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
