Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJØFORSVARETS OPGAVER OG FLAATEPLANER 259
fortjener det at lægges merke til,» skrev han, «at kraften til at
reise vores aldeles tilintetgjorte sjømagt svækkes jo mere vi an*
strenger os for landmagten. Betragter vi landets beliggenhet,
vigtigheten av dets handel og skibsfart, saa har vi vel aarsak med
vore fædre at anse vort søværn som en hovedsag, og hvorfra
skulde vi hente midlerne til disse omkostningers bestridelse, naar
vi ødsler kræfterne paa mindre nødvendige forsvarsmidler . . . .
Mig forekommer det,» sluttet han, «som man henvender sin op*
merksomhet paa det mindre vigtige og forsømmer det mere vig*
tige forsvar.» Likeledes uttalte admiral Fabricius ved Sjøkadet*
institutets aapning i 1817: «Eftersom handelen økes, maa ogsaa
midlene til at beskytte den økes.»
Den første konsekvens av denne flaateplan var at der maatte
søkes efter ny orlogshavn, da Fredriksværn var for liten. Komis*
sionen stemte principalt for Horten, som ogsaa blev valgt. Mot
dette valg reiste der sig straks flere indvendinger, og følgen var
at der blev nedsat en ny kommission i 1818. Denne kom dog
enstemmig til samme resultat, og den indstillet at flaatens størrelse
burde søkes bragt op til:
20 linjeskibe,
16 fregatter,
32 brigger
samt en skjærgaardsflaate bestaaende av
36 kanonchalupper og
10 bombarderfartøier.
I henhold dertil blev anlægget av hovedstation paa Horten
iverksat, og realisationen av flaateplanen begyndte med bevilgning
til en fregat «Freia» i 1821. Ved det nyanlagte etablissement gik
dog selvfølgelig bygningen langsomt, og først i 1828 var fregatten
færdig.
Der indtraadte imidlertid snart en reaktion mot den store
flaateplan. Forholdet til unionsfællen var blit spændt, saa man
følte sig ikke tryg fra den side, og opmerksomheten blev derfor
mere rettet mot sikring av landgrænserne. Desuten reistes der fra
landmilitært hold indvending mot bygning av store fartøier, idet
der ut fra et rent artilleriteknisk syn, uten at ta nautiske forhold
i betragtning, blev forfegtet fordelene ved kanonbaater bestykket
med granatkanoner, som da var introducert, i motsætning til større
fartøier — fregatter — med almindelige kulekanoner.
Herimot blev der kraftig opponert fra sjøofficerer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
