Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SJØFORSVARETS OPGAVER OG FLAATEPLANER
263
drives, og desto lettere og sterkere kan de utvikles, og efter den
betydning disse næringsveier har i nationalhusholdningen, maa
behovet for sjøforsvar avveies. Al historie og al erfaring har
ogsaa eklatant bevist at paa grund av de fordele der kan opnaaes
for handel og skibsfart i den internationale konkurranse ved en
kraftig marine, har anskaffelsen av en saadan altid vist sig at være
en meget lønnende forretning.
I 1836 blev der nedsat en centralkommission for Norges
befæstningsvæsen. Omend denne kommission ikke hadde i op*
drag at uttale sig om det flytende forsvar, har den under sin ut*
redning av landets krigspolitiske forhold ogsaa git de oversjøiske
handels* og tilførselsveiers betydning en korrekt vurdering.
«Norges rike antages,» anføres der, «at være en av de stater
der ikke i eget skjød kan finde midlene til forsvar i tilstrækkelig
mængde, men som kun ved en næsten uavbrutt forbindelse med
andre lande og ved omsætning og handel derpaa eller tilførsel
derfra kunne vente at forskaffe sig hvad det behøver for at ha
præget av selvstendighet og for med haab om held at kunne for*
svare denne.
Disse tilførsels og handelens veier ligger alle paa havet og
møter landets indre forbindelser paa dettes kyster, hvor de kon*
centrerer sig i sjø* og handelsstæderne, især de store stæder og
stiftsstæderne. Herfra bringes de tilførte fornødenheter, dels ved
landtransport, dog mest ved sjøtransport langs kysten til dens
mange havner, landingssteder og forbindelsespunkter med utlandet.
Havene — Ishavet, Nordsjøen og Skagerak — og landets kyster
utgjør saaledes meget vigtige dele av det krigsteater hvorpaa der
maa kjæmpes for Norges forsvar; ti uten at besidde herredømmet der,
for idetmindste til visse tider ved tilførsel at kunne erholde midlene
til forsvarets kraftige fortsættelse, vil staten neppe kunne bestaa i
en alvorlig kamp.»
1845-1872.
I 1845 blev planen av 1833 underkastet revision, og i den
kongelige proposition om marinebudgettet anføres der angaaende
sjøforsvarets betydning og opgaver:
«Som ståt, hvis tilværelse for den væsentligste del beror paa
dens fiskerier, handel og sjøfart, og som unionsrike, der har
unionelle forpligtelser med hensyn til begge rikers fælles forsvar,
tiltrænger vort fædreland et kraftig sjøvern, dels for under en krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
