- Project Runeberg -  Norges sjøforsvar 1814-1914 /
293

(1914) [MARC] Author: Christian Sparre
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FLAG OG KOMMANDOTEGN

293

skulle kunne indgaa i samme styrke under fælles kommando av
en efter omstendighetene norsk eller svensk officer. Denne
maatte forutsættes at kunne bli nødt til at flytte sit kommando?
tegn over paa et av den anden nations skibe, om end kun for en
kortere tid; men i saafald vilde der i tilfælde man valgte det
første alternativ, opstaa vanskeligheter ved avgjørelsen av spørs?
maalet om vedkommende chef da skulde heise det kommandotegn
som tilhørte hans nation, eller det som tilhørte fartøiets nation.
Denne vanskelighet undgik man ved at vælge ens kommandotegn
fælles for begge mariner. Den daværende kommanderende ad?
miral i Norge, J. N. Müller, hvem forslaget efter kongens befaling
blev sendt til betænkning, gjorde ingen indvending mot det an?
vendte princip. Dette blev derpaa fulgt i bestemmelserne om flag
og kommandotegn i det under 3. december 1844 fastsatte salut?
reglement. Efter dette hadde admiralsflaget (nr. 8) ens utseende
for alle grader, men skulde paa 3?mastet skib føres paa stortop
av storadmiral og admiral, paa fortop av viceadmiral og paa kryds?
top av kontreadmiral. Naar to flagmænd av samme grad var
kommanderende paa samme flaate, skulde den av disse som var
den høistbefalende, føre 2 gule kommandostaver i kryds under
unionstegnet. Eskadrechefsstanderen (nr. 9) skulde føres av eskadre?
chef som ikke var flagmand, splitstanderen (nr. 10) av linjeskibs?,
fregats? eller bataljonschef som tillike hadde kommando over ett
eller flere linjeskibe, en eller flere fregatter eller bataljoner skjær?
gaardsfartøier. Den kommanderende over 1 linjeskib og 1 korvet
eller over mindst 3 korvetter skulde likeledes føre splitstander.

I 1858 kom der imidlertid et nyt salutreglement. Dette ind?
førte nye kommandotegn, som hvad utseende angik, var i over?
ensstemmelse med det almindelige princip. Den foran nævnte
vanskelighet ved at la de to mariner ha forskjellige kom?
mandotegn blev meget enkelt løst ved en bestemmelse om at
norsk befalende paa svensk fartøi skulde føre svensk kommando?
tegn og svensk befalende paa norsk fartøi norsk kommandotegn.
Som admiralsflag skulde nu føres orlogsflaget (nr. 7) uten sær?
skilt merke, men paa forskjellig top efter graden. Regiene for
benyttelsen av de to standere var væsentlig de samme som efter
det forrige salutreglement. Ved siden av den almindelige orlogs?
vimpel, der tidligere hadde været ført saavel av chefen for et
enkelt fartøi som av chefen for en bataljon skjærgaardsfartøier,
fik man nu en særskilt vimpel for bataljonschefene. Denne «batal?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgesjo/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free