Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
LISTER OG MANDALS AMT.
stationen, hvor eier er flere nye gader, Fritz Jensens gade, Fjeldgaden,
Nygaden, S. Heyerdahls gade. Ældre bebygning udenfor kvadraturen
er følgende: Ovre færgested ved byens nordostre hjørne, sygehuset
og endel privathuse i Tordenskjolds gade under St. Hansheien,
Setesdalsveien med sammenhængende bebyggelse paa nordsiden
af gaden opover mod kirkegaarden, ved Vesterveien er der endel
huse; paa Vestre Strandgades sydlige side er nogenlunde tæt
be-byggelse, jernbanestationen og toldboden; paa Tangen, byens
sydostre hjørne ved elvemundingen, ligger nogle huse.
Kristiansand by, som tidligere bestod saagodtsom
udelukkende af træhuse, har efter den store ildebrand i 1892, da der
indførtes murtvang, faaet mange murbygninger, idst hele den
sydøstlige del af bj"en eller det brændte strøg mellem Østre
Strandgade, Toldbodgaden og Raadhusgaden nu er bebygget med
murhuse.
Foran den sandslette, hvorpaa Kristiansand er bygget med
sine snorrette brede gader og regelmæssige kvartaler, ligger
Odder-øen med sine knauser; paa begge sider af denne ø ligger den
bugt, som gaar ind til byen; og i vest og øst for Odderøen sees
en rad af øer, der synes at danne en sammenhængende kjæde
ude i fjorden, hvilken kun aabner sig mod syd.
I denne aabning sees Oksø fyrs høie taarn. Øerne mod vest
er Langø, Bragdø, Andø og Flekkerø, og mange mindre holmer
danner led i kjæden; fra øst skyder ud Lyngø, Præstø, Dvergsø,
Herø, Vestre Randø, Kalvø samt en række mindre øer.
Lagmandsholmen, der begrændser Vestre havn mod sydost,
er befæstet fra gammel tid, og her er nogle batterier og et
krudthus.
Kristiansands kjøbstadsjorder eller gaardene Grim og Eg.
Allerede ved privilegierne af 1641 flk Kristiansand gaardene Eg og
Grim til «feemark og iildebrand», som det heder; det vil vel sige,
at disse gaarde skulde benyttes til beite for kreaturer og til hugst
af brænde. Fra den tid hører disse gaarde til byens territorium.
Disse gaarde var fra forst af tillagt magistraten til dens
underholdning.
I 1781 er gaarden Eg givet de to den tid værende
magi-stratspersoner, som skulde anlægge et teglværk og aarlig betale
til den efterkommende magistrat 50 rdlr., hvilke 50 rdlr. altid
skulde hefte paa gaarden, i hvis eie den kommer, og gaarden
skulde hjemfalde til beneficiarii igjen, saafremt teglværkets drift
forsømmes, og byens kreaturer skulde have græsning i gaardens
skog og udmark.
Gaardene Grim og Eg havde tilsammen 15 huders skyld.
Paa gaarden Egs grund er, saavidt vides, byen egentlig anlagt.
I 178ti blev ved kontrakt mellem magistraten og kjøbmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
