Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSAND BY.
17
tab, men ogsaa tildels uventede indtægter, og under lieensefarten
havde byen ogsaa en god tid; i de femten aar 1801 til 1815
steg byens folkemængde fra 4 844 til 7 190 indbyggere.
Kristiansands gyldne tid var fra 1809—1812.
N. Wergeland, som boede i Kristiansand paa denne tid,
skriver:
I aaret 1752 havde byen 601 huse
— 1759 —»— 596 »
— 1781 —»— 592 »
— 1788 —»— 500 »
— 1796 -—»— 656 »
I aaret 1806 var antallet omtrent det samme.
Hvad over halvhundrede aars fred ikke kunde udrette til
stadens forøgelse, det udrettede nogle aars ufred. Allerede 1808
var antallet paa husene 700. I 1807—08 blev altsaa 44
byggede. I 1810 var antallet vokset til 755, 1811 stod 31 nye huse
under arbeide, saa antallet for nærværende beløber sig til henved
800 nye bebyggede grunde. Men det maa anmærkes, at den
største del af de ny opførte boliger er smaa, ja snart ikke andet
end hytter i Østerbyen.
Uagtet man i de sidste 4 aar har revet ned og bygget
op, udbedret og forøget med saadan iver, munterhed og
anstrengelse, at tilskueren snart skulde tro sig som en from Æneas vidne
til et Carthagos opreisning, saa vil det dog ikke fylde noget i
disse lange tomter, og Kristiansand er langt fra endnu ikke blevet
til, hvad det kunde være, og hvad det tør haabes, det engang
i tiden vil blive. Byens kvarterer kan rumme ialt 1 014
ordentlige gaarde paa 60 fods længde. Var nu disse alle paa 3
etager og dobbelte, og rummede hver 3 til 4 familier, hver paa
10 personer, saa kunde byen modtage 30—40000 indbyggere.
Men der er kun lange udsigter til, at Kristiansand skal naa sit
høieste. Byggesygen begynder allerede at svækkes betydelig, og
det kan ikke andet være, da baade arbeiderne og materialierne
bliver kostbarere aar for aar, og ligesom man af de gamle konger
fik tomt at bygge paa for intet, af magistraten siden for en
bagatel, og kort før krigen af private for 4 sk. kvadratfoden,
saa koster nu derimod en kvadratfod jord 2—3 rigsort og mere.
Forholdsmæssig hertil er husene uagtet det stærke byggeri stegne
i pris, saa et maadeligt vaaningshus, fordum betalt med 600
rdlr., er nu 6000 værd. Aarsagen til denne pludselige byggelyst
og husprisernes saa anselige forhøielse er, som man let begriber,
den pludselige tilstrømmen af fremmede, af militære, af kongelige
betjente og andre, som alle vil have rum, og som man vanskelig
kan rumme, samt velstandens forøgelse i almindelighed.»
2 — Lister og Mandals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
