Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2«
LISTER OG’ MANDALS AMT.
reskript af 12te september 1685 blev det som omtalt bestemt,
at istedetfor Stavanger domkirke skulde Kristiansand kirke være
stiftets kathedral eller domkirke. Denne kirke, byens eneste, var
opfort af næsten 6 fod tyk graastensmur; i størrelse og ydre
form var den, som den i 1880 den 18de oktober brændte.
Ved den store brand den 6te mai 1734, der lagde den største
del af byen i aske, blev ogsaa kirken ødelagt.
Ny kirke kom igjen istand 1740. Denne bj-ens eneste kirke
var en korsbygning af mur paa torvet. Den brændte igjen i 1880.
Der indrettedes da en midlertidig kirke, og denne blev
endnu ned i vor tid kaldt Enerums kirke, den folkelige
fortolkning af interimskirke.
Den nuværende domkirke opførtes i aarene 1882—1885.
Den indviedes 18de marts 1885. Den er bygget efter tegning af
arkitekt Thrap-Meyer. Kirken har et alterbillede, Jesus og hans
disciple i Emmaus, malet af Eilif Peterssen. Kirken har 2 000
siddepladse.
Om det religiøse liv i Kristiansand i begyndelsen af det
19de aarhundrede skriver A’. Wergeland i sin Kristiansands
beskrivelse :
«Endog i denne lille by gives der nogle, endog indfødte,
som aldrig besøger kirken, og enkelte, som ei gaar til Guds bord.
Kirkesøgningen har været afvekslende. Sommetider har
aftensangen gaaet ind af mangel paa tilhørere.» «Kristiansand er de
store stæder lig i irreligiøsitet,» siger han et andet sted.
«Daglige religionsøvelser findes kun blandt gamle kjærringer og nogle
familier af almuen. Det er ikke nok med, at religiøse og moralske
materier aldrig bringes eller tør bringes paa bane i samtalerne,
men vantro og foragt for religionen synes endog i den grad at
hore til den gode tone, at mange fædre paa en skammelig maade
endog indgiver deres børn den samme ringeagt for samme.
Almuens religiøsitet derimod er egentlig intet andet end en rest af
forkjærlighed for de religiøse skikke.»
Byens kirkegaard ligger paa byens nordvestre side. Lige
indtil 1821, da denne kirkegaard udenfor byens nordvestre hjørne
blev anlagt, var byens begravelsespladse omkring kirken og ved
hospitalet; den sidste, som nu er en park, Stener Heyerdahls plads,
for afdøde, hvis efterladte ikke havde raad til at betale for de
kostbare pladse ved kirken.
Seks Eidsvoldsmænd ligger begravet paa Kristiansands
kirkegaard.
Eidsvoldsmanden Just Henrik Ely, major og
bataljonskommandør, repræsenterede paa rigsforsamlingen det vesterlenske
infanteriregiment. Han var født i Stavanger 30te november 1759,
son af kaptein, senere toldinspektør i Tønsberg Ernst David von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
