Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLKKKKFJOKI) BY
bli(iue udgifter. Reskript af 19de januar 1780 gav Flekkefjord,
ligesom Mandal, frihed til at fortolde hos sig selv eller ret til at
handle med alle lovlige varer; dernæst fritoges indgaaende skibe
at gjøre anmeldelse ved toldboden i Kristiansand, hvilket de for
maatte gjøre. Endelig blev ladestedets forhold til Kristiansand
nærmere bestemt ved reskript af 30te juni 1797.
I 1723 havde Flekkefjord 41 huse og i 1792 138
vaa-ningshuse.
I 1801 havde Flekkefjord o9(i indbyggere. Husene opgives
i 1805 til 1911, sygehuset for de af radesygen lidende, pakhusene
og sjøboderne medregnede.
Christen Pram har i Optegnelser om Flekkefjord 1805» givet
en udførlig beretning om Flekkefjord, hvori det blandt andet
heder:
Skjønt ikke som Kristiansand anlagt efter nogen symmetrisk,
egentlig slet ikke efter nogen plan, og skjønt denne som de andre
norske byer, der er anlagte paa steder, hvor slet ingen vogne
engang kan bruges, har altfor smale gader, har den dog en eller
et par gader, som ei er endda saa ganske trange, men paa de
iøinefaldende udkanter mange pyntelige vaaninger, og selv inde
i byen faa eller ingen elendige hytter. Er her intet, som pralende
forkynder rigdom og yppighed, saa er her heller intet, der
skiddent, forfaldent og usselt anmelder armod. Jo mere opmærksomt
man betragter denne lille stad og dens omegn, jo behageligere
bliver dens beskuelse. Man opdager snart, at de grønne terrasser,
de mange smaa pletter og hukker, man her ser til smilende
frugtbarhed opdyrkede, er det, de er, ved indbyggernes anvendte flid,
at det hele var uden overordentligt rydningsarbeide en fjeldkrog,
som fremviste intet andet end ruiner af søndrede klippeklinter,
aur og grus. Enhver jordflek af maaske 1000 kvadratalen har
maaske fordret to eller maaske flere tusen læs stens bortrømming.
Mange steder, hvor der sees en grøn terrasse, har ingen anden
adgang end en lang stige, ad hvilken man her maatte klatre op
for i sække og kurve at bære did op den jord, der er, og den
gjødning, som frngtbargjør den. Det er ikke for pyntens skyld,
de har foretaget dette; det er især for at opfylde den nærmeste
omegns totale mangel paa græsning og skaffe fode til de
kreaturer, der er dem for her at leve uundværlige. Beliggenheden
Kjør, at resultatet af dette deres arbeide er saa fremlysende. Dog
sætter ogsaa indbyggerne ære i at eie og at kappes med
deres medborgere om, hvo der bedst kan benytte et lidet
jordstykke. Et saadant maa, saafremt muligt er, enhver huseier have
at fremvise.»
Byen synes at have havt taalelig livlig handel med Holland
og England; den vigtigste industri var skibsbyggeri og baad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
