Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
USTKK OG MANDALS AMT.
bredt i de til indmarken stødende havnestrækninger samt i de
med bedre jordsmon forsynede smaadale, medens forhøiningerne
mellem disse ligesom de fra de opdyrkede strøg mere
fjerntliggende aaslier for det meste har furu. Den sydligste del samt
de udenfor samme liggende øer har kun ubetydelig skog.
Der afsættes aarlig foruden ekebark en del saglast af furu
Skogen giver noget sagtømmer og anden storre rundlast samt
smaatommer (props og lignende); bygningstømmer kjobes af
fiskerbefolkningen fra sagene.
Middelsprisen pr. tylvt bygningstommer angives at være 35
øre pr. kubikfod og den almindelige dimension som mindste maal
12 fod med 6 toms top (rundlast).
Der sælges noget ved, og herredet behøver ikke at kjøbe ved,
men endel af indvaanerne kjøber fra sagbrugene.
Middelsprisen var i 1900 pr. meterfavn bræudeved: 13 kr.
for birk, 10 kr. for or, 11 kr. for furu.
Der sælges bord og planker fra et sagbrug, men der
kjobe?-fra Kristiansand endel hovlede materialier til husbrug.
Om ekeskogen paa nogle gaarde i Randøsund herred heder
det i en beretning af 1631 af Palle Rosenkrantz og Stene Villumsen:
Dversnes, middelmaadig god ekeskog og ungskog. Frikstad
og Holte, middelmaadig god ekeskog og ung skog. Drange, god
ekeskog og ungskog. Krames, en ringe del ungskog.
De bedste skoggaarde ligger i herredets nordre del; i sognets
ostre del er der nogle skoggaarde, nemlig Drange, Lykkedrang og
Vatne. Skogen har i de sidste 20 ä 30 aar minket.
Ganske lidet skog eies af udenbygdsboende, saa at næsten
al skog tilhører bygdens indvaanere.
Noget snaumark er skikket til skogkultur.
Der samles lidt kongler til froklængning.
Fiskeri. Ved kysten drives makrelfiske, og i den senere
tid ogsaa lidt sildefiske. Af makrelskøiter er der i herredet
omtrent 50.
Hjemmefisket har stor betydning for herredet; redskaberne
er alle slags, ruser, troldgarn, not og snore.
Her drives noget hummerfiske og paa en enkelt gaard lidt
ostersfangst.
Laks fiskes ved kysten og i Tovdalsfjorden, mest med kilenøter.
Det samlede udbytte af fiskerierne i Randosund og
Oddernes herreder:
Kr
1895 .......... 123 600
1896 .......... 119 270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
