- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
115

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ODDERNES HKKRKI).

115

produktionen er tiltaget noget, og salg af melk er af megen
betydning især til Kristiansand, men der sælges kun lidet smor.

Der er ikke meierier og ysterier i Oddernes herred.

Gaardbrugerne leverer sin melk til meieriet i Kristiansand.

Skog. Der er skog af furu, ek, birk, asp og or.

Desuden vokser der ask, lind, selje, lon, rogn, heg, hassel,
alm, korstræet, brakal, asal, ener, barlind og pil.

De til Tveid herred stodende dele af indlandet ligesom
forskjellige dele paa vestsiden af Toridalselven er tildels vel forsj-net
med skog, medens øerne dels er nøgne, dels har de kratskog.
Paa kystlandet østenfor Kristiansand er skogene haardt medtagne.

Landstrækn ingen mellem Toridalselven og Tovdalsfjorden
bestaar for en væsentlig del af Skraastadheien og dennes
afheld-ning til forskjellige kanter.

De ned imod Toridalselven i vest liggende bratte
listræk-ninger ligesom de ovenfor eller nordenfor Kristiansand liggende
aasrygge er kun daarlig forsynet med skog; der har paa disse
sidste aaser tidligere været god skog; men stærk hugst taalte de
ikke, thi jordbunden var for daarlig og beliggenheden udsat;
byens omgivelser paa denne kant vil komme til at dele skjæbne
med de vestenfor samme liggende aaser, der har tabt sit
skog-dække.

Skraastadheien samt dennes afsænkning i øst ned imod
Tovdalsfjorden indtil postveien til Kristiansand har en del god skog,
ligesom der ogsaa i egnen mellem nævnte vei og fjorden er et
par gode skogstrækninger, som paa landtungen mellem Gilsvatu
og Tovdalsfjorden. Ogsaa strøget herfra sydover henimod
Kristiansand har havt lignende god skog.

Til disse skoge slutter sig Oddernes præstegaardsskog, som
strækker sig opefter høiderne nordenfor byen; denne har været
ilde behandlet.

Strøget vestenfor Toridalselven er forholdsvis godt forsynet
med skog, der strækker sig langs de fra dalbunden opstigende
aaslier. I egnen fra herredets nordgrændse indtil Uglandsbakkens.
dalføre er løvskogen i den til dalbunden nærmest stødende del
af lierne forherskende, medens hoiderne og afsatserne har furuskog.

Disse strækninger afløses i vest af en gold, næsten træløs
fjeldryg, der kaldes Hestheia. Nedenfor og omkring
Aaurebæk-vatn er god furuskog.

Aaserne tiltager i høide vestover eller henimod grændsen
af Greipstad herred, og skogen bliver efterhvert sjeldnere og
glis-nere; de fra dalen længst bortliggende fjeldlier er kun besatte
med skog af ringe værdi.

Kyststrækningen vestenfor Kristiansand har tidligere havt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free